Kommunens sundhedspaneler<br> skal evalueres på tirsdag

Kommunens sundhedspaneler
skal evalueres på tirsdag

15. april 2017 - kl. 8:05 - af

Sundhedsudvalget vil på udvalgets forestående møde tirsdag den 18. april evaluere kommunens sundhedspaneler.

Byrådet godkendte tilbage i september 2013 Sundhedsudvalgets beslutning om at nedlægge det gamle sundhedsråd og oprette et todelt Sundhedspanel (et fysisk og et elektronisk) – dels for at sikre en hensigtsmæssig repræsentation fra de primære interessenter på sundhedsområdet i Frederikshavn Kommune og dels for at åbne op for en højere grad af borgerinvolvering og borgerinddragelse.

Sundhedspanelet har som overordnet formål at sikre en udvidet involvering og inddragelse af borgere og interessenter i kommunen i sundhedsrelaterede emner og diskussioner – herunder at understøtte den gensidige kommunikation og dialog i relation til sundhed i kommunen.

Der er imidlertid indkommet ønske fra Hjerteforeningen i Frederikshavn og Diabetesforeningen om indtrædelse i Det fysiske Sundhedspanel.

Samtidig har Erhvervsrådet meddelt, at dette råd ikke længere ønsker at deltage i Det fysiske Sundhedspanel.

Endvidere er der behov for at drøfte, om effekten af udsendelse af spørgeskemaer til Det elektroniske Sundhedspanel står mål med den ønskede effekt.

Der er derfor behov for, at Sundhedsudvalget tager en evaluerende drøftelse med henblik på eventuelle tilpasninger.

Formålet med Det fysiske Sundhedspanel
Det overordnede formål for det fysiske panel er at være en betydningsfuld medspiller i forbindelse med kommunens opgaver på sundhedsområdet og stå til rådighed for at rådgive Byrådet og Sundhedsudvalget i sundhedsmæssige anliggender, hvor dette betragtes relevant.

Desuden at bidrage i forhold til implementeringen af sundhedspolitikken og sikre fortsat samspil og dialog mellem borgere, foreninger, organisationer, erhvervsliv, og Frederikshavn Kommune.

Sundhedspanelets sammensætning blev revideret i Sundhedsudvalget august 2015.

Det består på nuværende tidspunkt af 18 repræsentanter fra forskellige råd og lokalsamfund i kommunen, heraf 4 borgere med interesse for sundhedsområdet.

Panelet er sammensat af 1 medlem fra hver af følgende: Distriktsudvalget, Ældrerådet, Beskæftigelsesrådet, Integrationsrådet, Hjerteforeningen Sæby på vegne af patientorganisationerne, Sundhed og sygepleje, Boligforeningerne, Idrætssamvirket, Praktiserende læger, Den kommunale sundhedspleje, Handicaprådet, Skolebestyrelserne, Dagtilbudsbestyrelserne, Erhvervsrådet (der har meddelt, at man ikke fremover ønsker repræsentation) samt fire borgere med interesse for sundhedsområdet (først til mølle princippet).

Tekst af Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunens sundhedspaneler
skal evalueres på tirsdag'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger