
Harmonikamusik, mad fra Peru
og hyldest til Elvis i Voerså
15. april 2017 - kl. 9:01 - af 020838
Lørdag den 22. april er der i Voersåhallen fest med blandt andet hyldest til Elvis Presley og masser af anden underholdning.
Det begynder klokken 14 med åbningstale af borgmesteren , og klokken 16 er der show med The Spirit of Elvis, som er en hyldest til kongen af rock’n’roll, Elvis Presley, der forlod denne verden i 1977 blot 42 år gammel.
Efter en times show med fokus på Elvis er der børnefolkedans og derefter Skidtmas med Nana og Rasmus Mose samt Kurt Spillemand.
Klokken 19 giver De Muntre Vendelboer en halv times koncert, inden Landsbymusikanterne slutter festen af med musik og dans til klokken 23.
Der vil være mulighed for at købe lodder i tombolaen, og Juniorklubben har Børnehjørne, og der er salg af kaffe – kage – is – sodavand – øl og vin.
Der er også Kagekonkurrence denne dag i Voersåhallen, og kagerne bliver solgt til fordel for festen. Tilmelding hos Jytte Juul tlf. 29 82 01 15.
Den lille lyserøde Lima 425 sælger hele dagen dejlig mad fra Peru.
Dagens Program:
14.00 – 14.30 Velkommen ved borgmester Birgit S. Hansen
14.30 – 15.00 K.I.K ( Kirkens børnekor)
15.00 – 15.30 Ældresagens kor
15.30 – 16.00 Kagekonkurrence
16.00 – 17.00 ELVIS
17.00 -17.30 Børnefolkedans
17.30 – 19.00 Skidtmads – Nana og Rasmus Mose
Kurt spillemand
19.00- 19.30 De Muntre Vendelboer
19.30 – 23.00 Landsbymusikanterne
De lokale arrangører opfordrer til at komme og støtte op om de tre lokale borgerforeninger i “Den bette trekant” Præstbro – Voerså – Lyngså, som til festen har valgt at støtte “udenbys” madleverandør fra Fårup Skovhus.
En kommentar til “Harmonikamusik, mad fra Peru
og hyldest til Elvis i Voerså” under annoncerne.




Til orientering:
Det er ikke de tre borgerforeninger som står for “udenbys: mad, men folkedanserne, som har været så venlige at tilbyde at andre må bestille mad sammen med dem.
Hilsen
Kurt Jensen