Hørby Efterskole opfører
Luthers Alene i Hjørring
11. april 2017 - kl. 15:28 - af 020838
Hørby Efterskole præsenterer tirsdag aften – i dag – klokken 19.30 på Vendsyssel Teater årets musical: LUTHERS ALENE
Den unge kvinde Augusta Verum er rejst til byen Patriam, hvor hun skal arbejde hos partiet. I byen sidder Borgmester Tempo solidt på magten, og når bysbørnene har ondt i sindet – og det har de tit – er der råd for. Her kan du nemlig KØBE dig til ro i sjælen. Men kan det virkelig være rigtigt…?
Som titlen måske antyder, er inspirationen til årets forestilling fundet i 500 års-fejringen af Reformationen. Kan vi bruge denne gamle begivenhed til noget i dagens Danmark? Vi spoler tiden frem og forholder os til, hvordan Martin Luthers tanker og handlinger kunne se ud i et nutidigt perspektiv.
”Hørby Efterskole? Er det ikke dem med musicals?”
Jo, det har vi lavet i over 30 år. På Hørby Efterskole skriver skolens musik- og dramalærere hvert år en spritny musical tilpasset årets elevhold. Der er således tale om en verdenspremiere med dugfriske replikker og nykomponeret musik.
Kommer Augusta Verum til at passe ind?
Kan Facebook mobilisere byens borgere?
Får Borgmester Tempo sit nye rådhus?
Er Martin Luther håbløst forældet?
Se musicalen og få svarene – vi ses i mørket!
Arrangør: Hørby Efterskole
Sal: Black Box.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hørby Efterskole opfører
Luthers Alene i Hjørring' til en bekendt