Virksomhedsnetværk hjælper<br> hinanden med bosætning

Virksomhedsnetværk hjælper
hinanden med bosætning

10. april 2017 - kl. 9:45 - af

Frederikshavn Kommune står bag et netværk af virksomheder, der hjælper hinanden med at fastholde udenlandske medarbejdere.

Netværket er åben for alle, der har behov for hjælp til bosætning.

Der er 15 forskellige nationaliteter ansat på Hotel Scandic the Reef i Frederikshavn, hvor Marianne Bredevang er direktør. Det er én af årsagerne til, at hun og virksomheden deltager i et af de netværk som Frederikshavn Kommune har etableret.

Netværkene er et tilbud til alle de virksomheder, der ansætter udenlandsk arbejdskraft og et stående tilbud fra bosætningskonsulent, Almina Nikontovic, om sparring i hverdagen.

Det kan være, der opstår behov for ægtefællejob, det kan være at fastholde medarbejdere, skabe lokale fritidsaktiviteter eller andre forhold, der trænger til en hjælpende hånd for at lykkes. Og det er en anden grund til, at Hotel Scandic the Reef deltager i netværket, forklarer hoteldirektøren:

-Vi synes det er en fordel, at vi virksomheder kan lære af hinanden og dele erfaringer og eventuelle udfordringer eller finde gode løsninger sammen med andre. Vi har rigtig mange gode udenlandske medarbejdere, som vi gerne vil beholde.

-Hvis vi for eksempel ansætter den ene del af et ægtepar, så kan det være at en af de andre virksomheder kan ansætte den anden, fordi det er én de har brug for, og på den måde støtter vi hinanden, siger Marianne Bredevang.

Tilbud til alle
Mange virksomheder har allerede kontakt til hinanden i et netværk i Skagen og erfaringerne herfra er rigtig gode.

Nu er netværket i Frederikshavn og Sæby begyndt at samle sig, og der er plads til flere. Netværkene bliver blandt andet brugt til at arrangere sprogundervisning og aktiviteter, der skaber lokal tilknytning for at fastholde medarbejderne i nærområdet. Mange har særlige kompetencer, som der er stor efterspørgsel på, og integrationen kan være afgørende for, om virksomhederne kan beholde dem.

Bosætningskonsulent Almina Nikontovic opfordrer derfor alle interesserede til at deltage i et netværk:

-Når virksomhederne er aktive i et netværk, så betyder det noget for integrationen af deres medarbejdere og i sidste ende for effektiviteten og væksten i virksomheden.

-Derfor vil vi gerne igen fortælle om vores arbejde, hvor vi sammen med virksomhederne finder frem til nøglemedarbejdere, og hvad der skal ske for, at de går fra at være pendlere fra udlandet til at blive bosiddende i Frederikshavn Kommune.

-Vi finder frem til nye løsninger i fælleskab, og arbejder målrettet på at øge bosætning og fastholdelse af velkvalificerede arbejdskraft. Netværkene er på den måde win win for alle involverede parter. Vi mødes hver anden måned, men man er velkommen til at henvende sig til mig når som helst, siger Almina Nikontovic.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Virksomhedsnetværk hjælper
hinanden med bosætning'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER