
Historien om kirkegården
i Sæby er også historier
10. april 2017 - kl. 3:34 - af 020838
Der er noget specielt over at komme på en kirkegård, hvor vore døde har fundet hvile i smukke omgivelser. Der er en ro og en tid til tanker og til at mindes.
Kirkegården rummer også en samling lokalhistorier, for under muld hviler de mennesker, der var her før os. Nogle husker vi, andre kan vi kun læse ganske kort om på gravstenen, og det er egentlig synd, at vi ikke kan klikke os frem til de mange spændende historier.
Det kan man faktisk til dels på siden dansk kirkegårds index her, hvor du kan søge efter slægtninge begravet på Sæby Kirkegård. For fotografering og registrering af samtlige gravsten står Thorkild Søndergaard. Billederne på siden er fra april 2007.
Kort om historien
Sæby kirkegård har et areal på 3.300 kvadratmeter og rummer 2.850 kistegravsteder og 350 urnegrave.
Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet i 1871. Siden er den blevet udvidet i takt med byen, og dermed også behovet for gravsteder er vokset.
I 1949 blev det nuværende kirkegårdskapel med cirka 100 siddepladser indviet. Så man kan både bruge kirken og kirkegårdskapellet til bisættelser og begravelser. Før 1949 var det et mere beskedent kirkegårdskapel på samme sted, men det var med meget færre siddepladser.
Ud over at være en have for vore kære døde, som vi kan besøge, er kirkegården også et sted, hvor man kan læse noget om byen og egnens historie. Der findes mange interessante inskriptioner i en del gravsten.
Tidligere har der ligget en kirkegård ved Sæby kirke, men på grund af pladsmangel – og af sundhedshensyn – blev den afviklet og endeligt nedlagt i 1906. Nord for Sæby kirke findes endnu nogle gravsten fra den tid.
Endnu tidligere er der også blevet foretaget enkelte begravelser inde i Sæby kirke. Gravstenene kan ses inde i kirken, hvor de er muret ind i væggene.
Mindesten på Sæby Kirkegård
I 1950 fik kirkegården en mindesten for dem, der mistede livet på søen, men aldrig siden blev fundet. Stenen bærer navnene på adskillige personer.
I 2016 fik kirkegården en ny urneafdeling i bunden af kirkegården, ned mod vandet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Historien om kirkegården
i Sæby er også historier' til en bekendt