Skjold Sæby tabte på umulig
bane med umulig dommer
9. april 2017 - kl. 10:43 - af 020838
Banen var så dårlig, at det var næsten umuligt at lave en aflevering på græsset, og dommeren var endnu mere umulig, og sæbynitterne formåede ikke at udnytte chancerne.
De tre kendsgerninger lagt sammen giver ved hurtig hovedregning nederlag, og sådan blev det også lørdag eftermiddag i Skanderborg, hvor hjemmeholdet vandt 4-2 over Sæby i Danmarksseriens pulje 4.
Det blev en helt vildt start på kampen, hvor hjemmeholdet kom foran 1-0 efter blot ét minuts spil, og efter cirka 10 minutter havde måltavle-redaktøren været i aktion fire gange og viste 2-2.
– De scorede på straffespark i kampens start i en situation, hvor der tydeligt for alle, med undtagelse af dommeren, var frispark til vores målmand. I anden halvleg var der to lignende situationer foran deres mål, hvor dommeren dømte frispark til målmanden. Jeg har aldrig oplevet så dårlig en dommer, og selv hjemmeholdets træner gav os ret i, at vi blev snydt af dommeren.
Sæbys træner giver dog ikke dommeren og banen hele skylden for nederlaget til Danmarksseriens bundhold.
-Når vi ikke kan udnytte vore chancer, kan vi heller ikke vinde fodboldkampe. Vi havde tre forsøg på træværket og en friløber. Vi manglede kvalitet, og det må vi have lavet om på. Tre kampe, ét point og en målscore på 5-10 er ikke godt nok, erkender træner Nikolaj Dorff.
Morten Honoré udlignede til 1-1, og Jens Lorentsen udlignede til 2-2, inden hjemmeholdets fysisk stærke spillere lukkede en kampe med mange høje og lange bold – omtrent som en engelsk 1. divisionskamp i 1980’erne, som træner Nikolaj Dorff beskriver det.
Sæby spiller næste kamp i Danmarksserien mandag den 17. april – 2. påskedag – hvor Lystrup kommer på besøg. Gæsterne er nummer fem i rækken med dobbelt så mange point som Sæbys 11 point på en nuværende sidsteplads.
Kampen spilles klokken 13, og umiddelbart efter spiller Sæbys andethold i serie 2 mod Frederikshavns førstehold!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjold Sæby tabte på umulig
bane med umulig dommer' til en bekendt