Rita trak fuldt hus<br> i Sæby Fritidscenter

Rita trak fuldt hus
i Sæby Fritidscenter

7. april 2017 - kl. 4:40 - af

Aktive Kvinder i Sæby kunne notere fuldt hus, da Rita Knudsen som foredragsholder fortalte om sin afdøde mand, Aage Rasmussens skæbne – skildret i tv-udsendelserne ”Da Aage blev væk” og ”Aages sidste dans”.

Ikke færre end 156 var mødt op i Sæby Fritidscenter for at høre hendes spændende beretning.

Der var tilhørere fra store dele af Vendsyssel, ligesom tre kvinder fra Hobro tog turen til Sæby for at høre Rita Knudsen.

Rita og Aage mødtes i en sen alder og blev stormende forelsket. Efter et stykke tid flyttede de sammen i Gl. Ry. Aage var gymnasielærer.

Han blev sygemeldt i en periode. Man troede han led af stress, men efter flere undersøgelser var diagnosen helt anderledes alvorlig: Aage havde fået alzheimer som 56-årig.

Rita og Aage forsøgte at få det bedste ud af hverdagen og blev enige om, at et tv-hold måtte følge dem, for at fortælle noget mere om alzheimer og dens følger. Tv-holdet fulgte dem i 5 år.

Aage blev dårligere og dårligere og til sidst må Rita tage den svære beslutning at sende Aage på plejehjem.
Rita Knudsen fortalte om, at hun fik dårlig samvittighed over for både Aage, hans to piger og øvrige familie – og hendes kamp for at holde Aages gejst oppe ikke mindst hendes egen og om, hvor svært det mange gange var at være glad når hun besøgte Aage.

Selv havde hun været hårdt ramt forinden. Hendes mand døde som 48-årig, hvilket betød, at hun stod alene med to små piger.

Hendes hjertegribende fortælling om mødet med Aage, deres store forelskelse og giftermål og ikke mindst Aages sygdom og hvad der fulgte med, greb alle mødedeltagerne, der hørte en stærk kvinde fortælle.
Aage døde i juli 2016. Rita var hos ham til det sidste.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rita trak fuldt hus
i Sæby Fritidscenter'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger