DF forstår ikke kritik<br> fra Venstre i skolesagen

DF forstår ikke kritik
fra Venstre i skolesagen

7. april 2017 - kl. 13:46 - af

Redaktionen har modtaget: DF stiller sig, efter møde i Børne og Ungdomsudvalget, uforstående overfor Anders Broholms kritik. V og SF var parate til at give distrikt Vest en såkaldt hjælpende hånd.

I virkeligheden er det et ja til et ufinansieret merforbrug på 1.2 mio. Kr. Som resten af kommunens skoler så skulle dække ind med besparelser, hvis distriktets ansøgning om økonomiske midler andets sted ikke kom i mål.

V og SF ville stille 1.2 mio. Kr til rådighed for distriktet, således den udfordring de står overfor kunne imødekomme nu. V og SF var altså parate til at give distriktet lov til at gå 1.2 mio. over deres budget.

DF vil ikke være med til at godkende et merforbrug allerede nu og da slet ikke uden finansiering. Taberne vil i sidste ende blive de andre skoledistrikter der så skal finde endnu flere penge i besparelser, hvis ikke ansøgningen til distrikt Vest går igennem. De spillepenge V og SF lover er meget useriøst efter DF´s mening.

DF vil derimod vente en lille måned og på Maj mødet i BUU modtage en redegørelse om inklusionen og der udfra tage stilling til, hvad der skal og kan ske på området og i de forskellige distrikter.

Det er DF´s klare opfattelse at der i distriktet, ikke er udvist rettidig omhu fra distrikslederens side. Dette har bevirket, at skolebestyrelsen i distriktet ikke var klædt ordentligt på i forhold til de beslutninger der skulle træffes.

Ydermere var der sket regnefejl vedr. Nogle få elever, hvilket givetvis har bidraget til frustrationerne. DF vil gerne have redegørelsen og en mulighed for at placere et ansvar, således vi kan sikre at dette ikke sker igen. Derefter er der en klar og oplagt mulighed for en finansieret bevilling med rigtige menneskepenge, som ikke skal “høvles” af de andre skolers budget.

Vi står overfor et budget 2018 på B&Us område som for nu, betyder besparelser på 7,2 mio. Kr. Oven i dette var V og SF klar til at lægge 1.2 mio. Kr. Det kan DF ikke slutte sig til.

Set i lyset af, at økonomiudvalget lige har bevilget en ekstra bevilling på 9 mio. Kr. For imødekommelse af underskud i forbindelse med dyre anbringelser og andet indenfor B&Us område, skriger V og SF indstilling til himlen. Økonomiudvalget bevilgede netop dette så skolerne friholdes for at spare mere i år.

Det er DFs klare holdning, at vi ikke vil spare mere på Skole-dagtilbuds og fritids-samt anbringelsesområdet.

Vi ønsker at den 1% besparelse, som alle udvalg skal finde i næste års budget ikke kommer til at blive effektiviseret for B&Us område, det er de 7,2 mio. Kr. Tidligere omtalt. Vi vil sammen med de der stadig vil føre en ansvarlig økonomisk politik byde til forhandlinger om dette.

DF har i hele perioden stået fast på at føre den nødvendige ansvarlige økonomiske politik. V og SF viser med deres forslag, at de er parate til at endnu engang bruge ufinansierede midler, ligesom i sidste byrådsperiode. DF ønsker at finde finansieringer og opgaveløsning der er til alle parters og de berørtes tilfredsstillelse.

I den sidste ende er det vigtigere for os, at børn, pædagoger og lærer får ro og de bedste arbejdsbetingelser. Det tror vi de får, hvis vi friholder området for flere besparelser.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DF forstår ikke kritik
fra Venstre i skolesagen'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger