
Sæbys håndbolddamer sluttede
sæsonen med stor succes
3. april 2017 - kl. 4:36 - af 020838
Håndbolddamernes andethold rykkede op i Jyllandsserien, og 2. divisionsholdet
endte midt i rækken. Det er resultatet af en klart godkendt sæson for Sæby Håndbold Klub damehold.
Divisionsholdet vandt sikkert 32-26 i Sæby Fritidscenter over Kristrup fra Randers og gav dermed træner Kim Sørensen en fin afskedsgave, når han nu kaster sig over opgaven som sportslig chef for alle damehold.
Det var min sidste kamp som træner for Sæby HK 1. hold damer, da jeg fra 1. maj tiltræder anden funktion i klubben. Det har været to lærerige og fine år i Sæby HK, og vi har når vores mål at få et 2. divisionshold igen etableret i rækken samt have vores 2. hold i jyllandserien, siger træneren.
Klubben har lavet en aftale med Morten Arvidson som ny træner for holdet i 2. division.
-Jeg ser meget frem til, at han begynder i klubben og kan være med til at præge første- og andetholdet og ungdommen fremad, siger Kim Sørensen.
Divisionsholdets sidste modstander i denne sæson, Kristrup, er ligareserver for Randers HK.
-Det var en kamp, som vi bare skulle vinde, og vi startede også super godt og kom foran med 6-1 efter kort tid, derefter kom Kristrup mere ind i kampen. Vi fortsatte dog med at spille fint angrebsspil, så vi holdt god afstand til dem og kunne gå til pauseføring med 18-12.
2. halvleg blev lidt for spændende, synes jeg, og de fik sig sneget stille og roligt ind på os og lige pludselig midt i 2. halvleg havde de kontakt med os ved stillingen 24-24. Heldigvis viste vi god moral på holdet og tog os sammen, samtidigt med, at de momentvis valgte at mandsopdække Simona Florea og Mette Kjærsgaard.
-Vi fortsatte med at presse dem i vores andenfase, hvilket gav pote, og vi trak igen fra og kunne vinde kampen 32-26. I dag vil jeg rose Rikke Elversøe og Caroline Gaardbo for at spille en super god kamp, sagde træner Kim Sørensen efter kampen.
Målscorere:
Mette Kjærsgaard 7
Josephine Jessen 7
Simona Florea 5
Caroline Gaardbo 4
Rikke Elversøe 4
Anette Kristensen 3
Sabina Bruun 1
Nataline Olsen 1
Tilbage i Jyllandsserien
Sidste spillerunde blev også dagen, hvor Sæby HK 2. hold kunne rykke op og være tilbage i jyllandsserien.
Efter to nedrykninger for holdet i sidste sæson, har holdet med to oprykninger i denne her sæson spillet sig tilbage, og de mødte, efter at have vundet serie 1, Aalborg KFUM i en kamp for at få pladsen i Jyllandsserien.
Pigerne var måske lidt nervøse selvom de er en flok rutinerede piger inden kampen, men efterhånden som den kom i gang viste de, hvad de er lavet af og kom sikkert fra land.
Efter en kort periode, hvor holdet skulle have indstillet forsvaret, var der kun en vej og med føringer undervejs med 11-12 mål kunne Sæby sikkert slutte kampen med en sejr på 29-17 og dermed sikre sig oprykningen til Jyllandsserien.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbys håndbolddamer sluttede
sæsonen med stor succes' til en bekendt