Sæbys fodboldherrer har<br> stadig grund til optimisme

Sæbys fodboldherrer har
stadig grund til optimisme

3. april 2017 - kl. 10:49 - af

Der er trods et 1-4 nederlag stadig gejst og humør hos træner Nikolaj Dorff før lørdagens svære udekampe i Skanderborg, hvor Skjold Sæbys herrer i fodboldens Danmarksserie skal forsøge at liste en sejr med i bussen nord på.

Lørdag spillede sæbynitterne en god kamp – men tabte på hjemmebane 1-4 til Randers.

-Det lyder måske mærkeligt, men jeg er lidt stolt af spillernes indsats og moral, og havde vi scoret på chancer i begyndelsen, havde kampens udfald nok været et andet. Men vi spillede faktisk godt, og kunne man skære sekvenserne ved deres scoringer væk, var det hele ok, siger træneren.

Han roser også flere af de yngre kræfter på holdet, som denne gang manglede flere normale stamspillere på grund af ferie, skader og karantæner.

Randers scorede i Sæby hurtigt tre gange, og så var den kamp lukket. En velspillende Morten Honoré lavede Sæbys enlige mål.

Sæby har efter oprykningen som bundhold i Danmarksserien – landets fjerdebedste række – 11 point, mens lørdagens modstander Skanderborg har 14 point. Der resterer fortsat 11 kamp, så sæbynitterne har stadig muligheder for at blive hængende i det fine selskab.

-Det bliver igen et brag af en kamp på lørdag, for Skanderborg er meget stærke på hjemmebane. Det er et hold, der har spist op, siger træneren med hentydning til modstandernes fysik.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbys fodboldherrer har
stadig grund til optimisme'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger