Galleri Valdemar fejrer to år<br> med fem nye kunstnere

Galleri Valdemar fejrer to år
med fem nye kunstnere

3. april 2017 - kl. 8:05 - af

Det er nu to år siden, Galleri Valdemar åbnede i Vestergade i Sæby, og det markeres med nye, spændende kunstnere.

Byen har virkelig taget pænt imod os, vi kan mærke hvordan lokalbefolkningen mere og mere har fundet ud af at vi altid har et godt tilbud på gave ideen. Der kommer også flere og flere langvejs fra fordi de har hørt fra andre at vi har det ingen andre har, fortæller galleriejer Jens Valdemar Clausen.

-Det har ikke været nogen dans på røde roser, der har været mange søvnløse nætter for at finde nøjagtig det rigtige sortiment som er tilpasset nøjagtig til Sæby.

-Vi udvider konstant med nye kunstnere, nye sortimenter, nye ideer og ikke mindst at følge op på efterspurgte varer, finde dem et eller andet sted i Verden og så præsentere dem til den helt rigtige pris.

-Samtidig vil vi gerne benytte påsken til at præsentere en Web butik som svømmer over af nye gode tilbud, se eventuelt mere på www.gallerivaldemar.dk

-Vi vil også gerne præsentere fem nye billedkunstnere, som bare er unikke på hver deres felt.

Galleri Valdemar har åbent alle påskedagene, hvor vi byder alle velkommen med et lille lækkert traktement, frister Jens Valdemar Clausen

Laynet Lore Wynsch
Vokset op i en familie med kunstmalere hvor såvel mine bedsteforældre, min far, min bror og min onkel var kunstmalere (sidstnævnte virkede i 28 år ved filmstudierne i Hollywood som kulisse maler).

Jeg har siden barn elsket at male, og afholdt min første udstilling som kunstmaler på min daværende skole da jeg var 11 år. Siden er fulgt en lang række kunstudstillinger sideløbende med én international fuldtidskarriere indenfor design af bl.a. galla- & festkjoler, brudekjoler samt accessories med afsætning i Europa samt Fjernøsten.

I en længere årrække har jeg i min karriere måtte koncentrere mig om mit virke som designer og med kunst alene som min hobby om end med kunst studierejser i Europa, Nordamerika, Central Amerika, Afrika samt Asien Med min interesse og på baggrund i de mange uddannelser (der alle har været til uvurderlig hjælp i min forståelse- og arbejde indenfor kunst), blev mit virke som kunstmaler indledningsvis helt naturligt med temaet blomster kompositioner sammen med portrætter og senere efterfulgt af bl.a. ekspressionistisk Ny Cobra kunst med fokus i en humoristisk vinkel.

Den humoristiske vinkel i serien “Fonny Face”,er oplevelser fra mit virkelige liv. Lyset og skygger har spillet en stor rolle i mine landskabs billeder.

Fra midt i 1980’erne frem til nu har jeg også levet i det vidunderlige parallelunivers af pragtfulde fabeldyr og fantasifigurer skabt i befriende stærke farver. Senest har min kunst udviklet sig til festlige ansigter i humoristiske situationer med karakteristiske munde. Situationerne tager udgangspunkt i mit eget liv tilført mine egne fortolkninger af personligheder og fra virkelige hændelser.

Billedkunstner Laynet Lore Wynsch -en stærk kolorist med et ekspressivt og kraftfuldt formsprog og temperament. Hendes farverigdom på lærred udtrykker en verden i livsbekræftegende og sprudlende humor. Med hendes sans for humor og iderigdom i situationer og oplevelser skaber Laynet rum og visuelle oplevelser der finurligt leger med lys og skygge og i udtryksformen opdager man hele tiden nyt i Laynet’s univers.

 

Dorrit Wagner
Farverig billedkunstner/portrætmaler fra Haderslev!
Født på Fyn 1956. Bor og arbejder i dag i Vonsbæk, tæt på Haderslev og tæt på naturen, hvor der er ro til at udfolde sig kreativt i atelieret. Jeg begyndte for alvor at male i 1999, og har ikke kunnet slippe penslen lige
siden.

Udstiller i gallerier og kunstforeninger samt på privat-adressen efter nærmere aftale. Min arbejdsproces er let naivistisk, og altid med en glæde og energi der afspejles i mine malerier. Sprælske udtryk loadet med skøn energi, er med til at give mine billeder det jeg ønsker.

Jeg har fundet stor glæde i at portrættere personer både moderne, smukke, gådefulde og tit etniske personer gerne med cool attitude, som jeg gengiver med stærke farver og kontraster. Livet er at male, fordybelsen og glæden ved at skabe er altafgørende for, at jeg hele tiden udvikler mig som kunstner. Håber mine malerier er med til at giver dig en god oplevelse!

 

Claus Krøjgaard
Claus Krøjgaard har malet i over 20 år og har solgt sine værker fra forskellige gallerier i Danmark. Han er en koloristisk billedkunstner, hvilket skildres i hans kraftfulde, farvesprudlende værker. Inspiration hentes ofte i naturen ved sommerhuset på Venø. Billederne er ofte bygget op på kontrastfarver.

Claus Krøjgaards billeder er bygget op af mange lag malinger med en rustik karakter. Han bruger oftest akrylfarver, samt anvender enkelte kulkridt-, lak- og collageeffekter.

 

Maiken Hejnfelt
Billedkunstner Maiken Hejnfelt er autodidakt billedkunstner. Fra 2005 udstillende kunstneren på fuld tid, og havde debut i udlandet 2008 i New York, derefter både i Los Angeles, Hamburg, Ferrara og Firenze.

Har udstillet adskillige steder i hele Danmark i både kunstforeninger samt i gallerier. Billedkunsten spænder vidt da hun hele tiden forsøger at forny sig. Mange af malerierne kan betegnes som abstrakt naturalisme.

Inspirationen stammer fra de mange rejser rundt på klodens kontinenter, og lyset har ofte været en primær faktor i malerierne, der imidlertid af og til springer over i en helt anden genre.

Rie Brødsgaard
Jeg er født den 23. januar 1964.
Jeg er uddannet pædagog og billedkunstlærer.
Er med i bogen 101 Kunstnere af Tom Jørgensen, Forlaget JA 2015.

Modtaget undervisning af:
Sussi Trampedach København
Solvejg Refslund, tekstilkunstner Helnæs
Pia Brix Thomsen, supervision
Bjørn Ignatius Øckenholt, Frederiksbergske kunstskole 2009,2010,2011,2014, 2015, 2016
Mia Willuame Kbh. 2013
Marianne Markvad 2015
Ken Denning Trapholt 2014
Har udstillet i bl.a Galleri Friis Lønstrup, Galleri Gilberg, Galleri Bomhuset, Galleri Svanen, Galleri Hamnen Viken Sverige, Galleri Marziart Hamburg, Galleri Himmerland, Jensens kunsthandel, Galleri Kunstgården, kunstgalleri-x Rungsted, Galleri kvist Horsens, Carre´s Amsterdam, Galleri Ådalen.
Har udstillet i mange kunstforeninger i Danmark.

Rie Brødsgård fortæller: Jeg arbejder med billeder i mange lag. Jeg bliver inspireret af forskellige mønstre, kontraster, strukturer og farvevalg som sammensættes til spændende eksperimenterende collagemaleri.
Billederne bliver lavet i en blandingsteknik af akryl, bejdse, serigrafiktryk, papir samt forskellige tegne- og farvematerialer. Jeg arbejder i mange lag og til sidst lakeres så farverne træder smukt frem.

Processen oplever jeg som bevægelser og energier som opstår gennem farver, lyset, strukturer og tanker, som til sidst ender i et univers af små historier.

Mine billeder er meget intense, stoflige, grafiske og harmoniske, hvor balancen mellem det rå og feminine kommer til udtryk.

“Livet er en gave, forstå blot at pakke den rigtigt ud”

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Galleri Valdemar fejrer to år
med fem nye kunstnere'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger