
Sæby Å risler stille-
og gør det højlydt
29. marts 2017 - kl. 14:47 - af 020838
Punkt 13 på aftenens dagsorden i byrådssalen er ønsket af SF, som ønsker en drøftelse af status om faunapassagen i Sæby.
Emnet har givet og giver fortsat anledning til stor debat, hvor spørgsmålet er, om – og hvordan og ikke mindst hvornår – der skal laves fri passage for fisk, der vil søge op i åen og som nu får skader, når de rammer forhindringen stemmeværket.
Den smukke Sæby Å deler vandene i to – de der vil udvikle og de der vil bevare. Måske i virkeligheden et billede på, hvor Sæby står lige nu…
Kommunen er forpligtet til en løse opgaven med en eller anden form for fri faunapassage inden for en kortere årrække.
Formanden for Teknisk Udvalg giver en orientering på byrådsmødet, og vi lader hovedpersonen i spillet – Sæby Å og stemmeværket ved vandmøllen – få lov at risle lidt i fred. Højlydt!
Følg byrådsmødet på hjemmesiden
Du har mulighed for at høre byrådsmøderne på din computer. De transmitteres direkte på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Klik på ikonet under “Lyd fra byrådssalen”, som du finder til højre i dette skærmbillede. Vær opmærksom på, at linket kun virker, mens der afholdes møde.
Du kan også vælge at høre byrådsmøderne i radioen. Møderne transmitteres direkte i Frederikshavn Lokalradio. Frekvenserne er:
Skagen fællesantenne: 88,2 Mhz.
Frederikshavn: 106,6 Mhz med almindelig antenne eller 94,9 Mhz fra fællesantennen.
Sæby: 97,4 Mhz med almindelig antenne eller 91,5 fra fællesantennen.
Øvrige dele af Vendsyssel: 103,5 Mhz.
Dagen efter byrådsmødet er lydfilerne tilgængelige her på hjemmesiden. Du kan også klikke dig frem til lydfiler fra tidligere møder via menuen til venstre i skærmbilledet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Å risler stille-
og gør det højlydt' til en bekendt