Overskud i Lokalhistorisk Forening i Voerså

Overskud i Lokalhistorisk Forening i Voerså

29. marts 2017 - kl. 10:29 - af

Det kunne kassereren, Keatty Sørensen, fortælle, da hun oplæste regnskabet på generalforsamlingen tirsdag 28. marts, der blev afholdt på Voerså Museum med 25 deltagere. Overskuddet var på kr. 6.652 -. Det var en glædelig meddelelse, efter der i nogle år har været underskud på grund af store varmeregninger, men på de sidste par generalforsamlinger, har regnskabet vist sorte tal. Herudover var der et tilskud fra Frederikshavn kommune på kr. 6.000 -, en kassebeholdning på kr. 544 – og et indestående i et pengeinstitut på kr. 35.075 -.

Udgifter til el, varme og vand udgjorde kr. 8.175 –, og et privatlån på en bogkonto på kr. 16.259 -.

Stille år
Formand Doris Nielsen aflagde beretning og fortalte, der ikke havde været de helt store forandringer. Der havde været 27 mødeaftener, to foredrag med dykker Flemming Sørensen for fuldt hus. Et besøg på arkivet i Lyngså, åbent hus på museet i sommers på grund af arrangementet ”Fra sted til sted”, juleafslutning, en frivillig arbejdsdag både ude og indenfor på museet, nye fliser lagt ved indgangen af medlemmerne Svend Nielsen og Halvor Hansen. Formanden havde løst et par opgaver fra forespørgsler ude i landet om blandt andet konfirmationsfotos, forespørgsel fra Møllegården i Voerså i forbindelse med et indlæg til bogen ”Barn af Vendsyssel”. Møllegården efterlyste også et foto, af det sidste møllerpar, der fungerede på stedet. Vandmøllen, der producerede elektricitet, stoppede omkring 1919, og fotoet der efterlyses er af Martha og Poul Poulsen. Formanden mente bestemt, der måtte være nogen i området, der kunne udlåne et sådant foto og kunne derfor rette henvendelse til hende på 98 46 01 41.

Den lukkede gruppe på Facebook ”Fotos og historier fra Albæk-Voer sogn” var en stor succes, som rigtig mange historisk interesserede benyttede sig af. Gruppen var lige nu oppe på et medlemstal på i alt 1047. Gruppen blev for et par år stiftet af René Madsen, mens han boede på Grønland.

I sommerferien 2016 afholdt gruppen et møde på museet med 70 deltagere. Vejret var heldigvis rigtig godt, så der var besøgende i alle rum og udenfor, for ellers ville det have knebet med pladsen, på det lille museum.

Godt naboskab
Museets nabo, Jørgen Dalgas, havde sørget for samtlige græsplæner var blevet klippet og holdt i orden. Trods det at han det meste af året boede i Virum på Sjælland, sørgede han for stedfortrædere, når han ikke selv kunne være til stede. Der venter en erkendtlighed til ham, når han dukker op igen.

Alle valg var genvalg
Uden nogen form for modkandidater blev Keatty Sørensen og Doris Nielsen samt suppleanten, Helen Langeland, genvalgt til bestyrelsen. Det samme gjorde revisor Karin Berg Jensen og suppleanten Birgith Kring.

Eventuelt
Under eventuelt var der ingen, der havde noget at spørge om eller fortælle. Derfor tog ordstyrer Erik Olsen ordet og fortalte at hans gode ven, Erling Mehlsen, Sæby, fylder 104 år den 6. april. I den forbindelse havde Mehlsen indbudt gæster til deltagelse på herregården Voergård.

I indbydelsen stod også opført, at hvis han til den tid ikke skulle være her længere, skulle de indbudte gæster betragte indbydelsen som en invitation til hans begravelse.

Tekst og foto Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Overskud i Lokalhistorisk Forening i Voerså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger