Ny fysioterapiklinik<br> åbner snart i Sæby

Ny fysioterapiklinik
åbner snart i Sæby

25. marts 2017 - kl. 7:01 - af

40-årige Marie Møller Hansen fra Frederikshavn starter pr 1.april egen fysioterapiklinik i Sæby, hvor hun får et samarbejde med Kiropraktisk Klinik i samme bygning. Hun har fået sparring om opstarten af sin nye klinik hos Erhvervshus Nord.

Duften af maling møder stadig en, når man træder ind hos Marie’s Fysioterapi i centret ved Sofus Falcks Vej 1. Her har Marie Møller Hansen nemlig arbejdet på højtryk med at totalrenovere de nu lyse, moderne lokaler med behandlerrum og træningsrum, som udgør hendes nye fysioterapiklinik, der åbner den 1. april.

– Jeg har knoklet for at blive klar, og nu glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang. Siden jeg startede på fysioterapiuddannelsen har jeg haft et ønske om min egen klinik, så det er skønt, at det nu bliver til virkelighed, siger Marie Møller Hansen.

Marie Møller Hansen kommer fra et job som fysioterapeut hos Benefit i Frederikshavn, hvor hun siden 2014 også har haft hold med fokus på primært knæ og ryg. I Sæby bød muligheden sig for, at hun kunne få et samarbejde med Kiropraktisk Klinik ved Jette Vestergaard og Scott Torkelsen, som har lokaler i samme bygning.

– Det gør, at vi kan tilbyde patienter et sammenhængende behandlingsforløb, hvor vi kan supplere hinanden og tilbyde det mest optimale forløb. Vi har en fælles sekretær, så patienterne har mulighed for at bestille tid samme sted. Jeg synes, at det tværfaglige samarbejde er rigtig spændende, så det ser jeg frem til, fortæller Marie Møller Hansen, der ønsker at tage sig god tid til hver patient og derfor har sat længere tid af til hver behandling end standarden.

Udover behandling tilbyder Marie’s Fysioterapi hold efter påske med fokus på ryg, nakke og skulder, gigt, seniorgymnastik og på sigt måske også hold for mor/barn og yoga.

Sparring til sin opstart
Da først Marie Møller Hansen havde taget beslutningen om at starte egen klinik, manglede hun noget konkret sparring om, hvordan hun kom i gang. Den hjælp har hun fået hos Erhvervshus Nord, der yder iværksætterrådgivning til iværksættere i kommunen.

– Jeg har fået super hjælp hos Erhvervshus Nord. Da jeg havde fået idéen vil jeg bare gerne i gang, men hvordan kommer man lige det? Der har Tanja (iværksætterkonsulent, red.) været super god til at skabe en vej for mig og hjulpet med at få lavet en konkret handlingsplan. Jeg er selv meget systematisk, så det var super godt med en plan at gå frem efter, siger Marie Møller Hansen.

Marie Møller Hansen har en underskrevet aftale med sygesikring Danmark, så patienten får refunderet en del af udgiften. Derudover er der mulighed for at få dækket behandlinger helt eller delvist via sin sundhedssikring.

Hendes hjemmeside og facebookside er på trapperne, men ønsker man at bestille tid, kan man ringe til Kiropraktisk Klinik i Sæby eller på mobil 60 55 10 66.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny fysioterapiklinik
åbner snart i Sæby'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER