Skak-formand i Sæby blev<br> genvalgt for 34. gang

Skak-formand i Sæby blev
genvalgt for 34. gang

23. marts 2017 - kl. 7:07 - af

En af de mange ildsjæle, Jens Riis, blev genvalg som formand for 34. gang, da Sæby Skakklub holdt ordinær generalforsamling på Sæbygårdskolen.

Kassereren Jens Hæsum og Esben Munch blev ligeledes genvalgt til bestyrelsen. Øvrige valg var også genvalg, så meget er ved det gamle i skakklubben – og dog.

-Vi fik et nyt spillested. Da Sæby Fritidscenter forhøjede lokalelejen, måtte vi se os om efter et nyt spillested. Det blev Sæbygårdskolen.Efter en del startvanskeligheder har vi nu fundet os til rette på skolen.

-I betragtning af, at vi ikke er så mange som tidligere, er pladsforholdene tilstrækkelige til en normal klubaften, og der er muligheder, hvis vi skal bruge mere plads. Økonomisk er det en stor fordel. Jeg synes, vi har fundet en udmærket løsning, sagde Jens Riis i formandsberetningen.

Der blev vedtaget en ændring af det halvårlige kontingent til 400 kroner for seniorer, 300 kroner for pensionister, 250 kroner for juniorer og 200 kroner for børn. Skak er stadig en billig sport.

Uddrag af beretningen ved Sæby Skakklubs generalforsamling den 21. marts 2017 klokken 19,00 på Sæbygårdskolen:

Holdturneringen
Førsteholdet sluttede som nummer seks i Mesterklassen, ligesom forrige år.
Andetholdet blev nummer fem af seks hold.
I alt et tilfredsstillende resultat.

Klubturneringen havde 11 deltagere. Og det er 1 mere end forrige år. Der blev spillet dobbeltrunde i to grupper.
Esben Munch blev klubmester for sjette gang i træk. Gruppe to blev vundet af Nicolai Brohus.

Der var et par aftener med alternativ skak samt hurtigskak. I det hele taget synes jeg, det fungerede godt.

Medlemstallet er 15, og det er en fremgang på to.

Nordjyske Bank EMT er i år rykket til april måned som tidligere. Jeg håber på en pæn tilslutning. Tilmeldingsfristen er tirsdag den 28. marts.

Sæby Open Grand Prix blev spillet lørdag den 5. november med 22 deltagere i 2 grupper.

Mesterklassen med 8 deltagere blev vundet af Per Andreasen, Nørresundby foran Hugo Falberg, Aalborg, Mads Overmark, Frederikshavn og Per Visti Andersen, Sæby.

I gruppe 2 med 14 deltagere vandt Claus Christensen, Frederikshavn foran Thomas Nielsen, Horsens og Rune Nielsen, Nørresundby. Jens Chr. Hæsum, Sæby kom ind på en delt 4. plads.

Per Andreasen, Nørresundby vandt den samlede Grand Prix sejr, og Jens Riis, Sæby fik en delt førsteplads i 2. klasse.

Sommerskakken på Sæby Torv i juli måned blev igen en stor succes med flot vejr og mange interesserede tilskuere og deltagere

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skak-formand i Sæby blev
genvalgt for 34. gang'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger