Kendt laksefisker gæster<br> Voer Å Sportsfiskerforening

Kendt laksefisker gæster
Voer Å Sportsfiskerforening

23. marts 2017 - kl. 6:09 - af

Voer Å Sportsfiskerforening har lørdag den 25. marts klokken 13 besøg fra Holstebro nemlig af selveste woblerkongen Lars Uhre Bruun.

Han vil fortælle om laksefiskeri i Storåen, som selvfølgelig er hans hjemme vand. Lars har fisket i åen siden han var en lille dreng på fem år. Der er nu gået cirka 45 år, siden han startede, så han kender den å som sin egen bukselomme.

Storå er Danmarks næstlængste å, med 104 kilometer, kun overgået af Gudenå. Storå udspringer sydøst for Ikast, snor sig imellem Herning og Sunds og Ørre. Herefter snor den sig igennem Nybro, Hodsager til Holstebro før den ender i Nissum Fjord.

Lars Uhre Bruun fisker udelukkende efter laks, men der kan forekomme bifangster af gedder, steelhead og havørred.

Sæson 2016 var en af de bedre i nyere tid i Storåen, Lars fik ikke mindre end 63 laks på land og flere på 10 plus og de største på 14-15 kilo.

Lars har fisket mange forskellige metoder men idag fisker han udelukkende med wobler. Og han har en kæmpe samling.

Vel mødt til en rigtig spændende eftermiddag i klubhuset i Dybvad Søpark. Af hensyn til forplejning vil arrangør Leif Bjarne Jensen gerne, at man tilmelder sig enten ved opkald eller SMS 21705808.

Se mere om Voer Å Sportsfiskerforening her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kendt laksefisker gæster
Voer Å Sportsfiskerforening'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger