Skøjtepiger i guldregn<br> og på “Verdensomrejse”

Skøjtepiger i guldregn
og på “Verdensomrejse”

16. marts 2017 - kl. 18:51 - af

I weekenden den 10.-12. marts var seks piger og én træner fra SOS-Nord i Sverige for at lave opvisning. SOS står for Skøjte og Sport Forening Nord.

Weekendens tema var ”Flying on Ice” og der blev opvist flotte skøjteshows fra hele verden.

Vi blev sendt fra det kolde Grønland til det eksotiske Hawaii og rundt til mange andre verdensdestinationer.

De seks piger tog alle tilskuerne med en tur til England, hvor de skøjtede et flot Slikkepinde-show. Her charmede pigerne sig ind i tilskuernes hjerter med deres rytmefyldte show og store slikkepinde.

Pigerne viste nogle af alle de elementer, som de har trænet på gennem længere tid. Vores trræner Rebekka Holm løb solo-program og tog alle med en tur til Canada med sit Candyman-show.

Efter hver opvisning var der store klapsalver til de dygtige løbere. Trods manglende søvn og trætte fødder var pigerne klar igen søndag morgen til lidt skøjtetræning inden turen gik mod Danmark om eftermiddagen.

Årets første forårsweekend betød Guld-regn for løberene i SOS-Nord, som stiller op for Silkeborg Skøjteforening. Her var fem af klubbens løbere til konkurrence og det blev til i alt tre guldmedaljer i weekenden den 4.-5. marts.

Lærke Andersen fik en flot 4. plads, Silke Hundevad fik en flot 5. plads Camilla Langagergaard og Freja Vittrup Borsje løb sig begge til en guldmedalje i hver deres række ved det Danske Mesterskab i FunSkate, som fandt sted i Odense.

Babeth Hansson Østergaard var til international konkurrence i Sverige samme weekend. Her stillede hun op i sin aldersgruppe med i alt 40 løbere. Babeth skøjtede et flot og sikkert program med svære elementer og opnåede derved også en flot første plads.

Både Slikkepinde-showet og Candyman-showet er begge en del af SOS-Nords sæsonafslutnings show, som skal finde sted lørdag den 25. marts ude i Iscenter Nord i Frederikshavn.

Her åbner klubben op til en Verden af Slik, hvor man kan komme til at opleve klubbens løbere optræde med forskellige shows til de ”søde” toner af musik med slik-tema i.

Der vil være skøjtende flødeboller, vi bliver sendt til drømmeland hvor candyfloss skyerne er, og mange andre farvestrålende shows kan opleves den dag.

Her ser vi det danske skøjte hold i Sverige Celeste Lassen, Freja Vittrup, Chilie Terp, Rebekka Holm, Anna Østergaard, Lise Olsen og Ida Knøsen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger