FOF – din aftenskole: Mød
Luthers Käthe i Sæsing!
15. marts 2017 - kl. 17:21 - af 020838
Torsdag den 16. marts klokken 19-21 er der i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing skuespil som fejring af reformationsjubilæum med Luthers kone.
FOF Vendsyssel – din aftenskole – markerer, at det i år er det det store 500 års jubilæumsår for reformationen.
Det kan man fejre på mange måder, og i Sæsing kan man opleve et smukt stykke skuespil!
Oplev Reformationen og Martin Luther gennem en kvindes øjne!
Og hvem er hun så ? Katharina von Bora er ikke nogen hvem som helst! Luther kaldte sin hustru ”Hr. Käthe”, for på den tid ansås det at være stærk, betydningsfuld og handlekraftig som noget mandligt og bestemt ikke kvindeligt!
Skuespiller Merete Arenstrøm giver liv til Katharina von Bora, der som ung nonne flygter fra klostret, da hun hører om Luthers tanker.
I ægteskabet med Luther modnes hun og styrkes til at leve i tid med omvæltninger og usikkerhed, og vi ser, hvilken vidtrækkende betydning Reformationen fik tværs over landegrænser, over århundreder og ind i vores tid. Hvilken betydning har Käthe von Bora haft for Luthers arbejde? Måske får vi svar!
”Luthers Käthe” er skabt af: Dramatiker Simone Isabel Nørgaard, teaterinstruktør Mogens Pedersen og skuespiller Merete Arnstrøm.
Helt overordnet er reformationen et afgørende skel i vores fælles europæiske historie – en periode, som har påvirket ikke blot kirke, men kultur, samfundsliv og uddannelse – kort sagt vores hverdag!
”Luthers Käthe” er skabt af:
Dramatiker Simone Isabel Nørgaard,
teaterinstruktør Mogens Pedersen
og skuespiller Merete Arnstrøm.
Torsdag 16. marts
Kl. 19.00 – 21.00
Kulturcenter Vendsyssel, Sæby Landevej 417, Sæsing, 9830 Tårs
Billetpris: 100 kr.
Billet kan købes her: www.fof-vendsyssel.dk eller på telefon 7025 5050 eller ved indgangen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'FOF - din aftenskole: Mød
Luthers Käthe i Sæsing!' til en bekendt