Mød strikkeguruerne<br> Arne & Carlos i Manegen

HyperFocal: 0

Mød strikkeguruerne
Arne & Carlos i Manegen

14. marts 2017 - kl. 10:48 - af

En bog om at strikke julekugler satte for syv år siden gang i Arne & Carlos-brandet. Seks bogudgivelserne senere strikker de for fulde huse. Mød de to strikkende mænd og deres univers i Manegen – Sæby Kulturhus, tirsdag den 28. marts klokken 19.00.

Arne & Carlos er en designerduo som består af norske Arne Nerjordet og svenske Carlos Zachrison. De har tidligere designet tøjkollektioner, men har nu i en årrække udgivet strikkebøger med eget design.

De blev først kendte for bogen ”Julekugler”, hvor de strikkede julekugler i traditionelle norske mønstre. Siden har de udfoldet sig med deres strikkepinde og diverse garn i blandt andre bøgerne ”Strikkedukker”, ”30 tøfler” og “Strik fra Setesdal”.

Bliv inspireret
Sideløbende med de succesfulde bogudgivelser, har de indrettet virksomhed i en nedlagt jernbanestation i Etnedal i Norge, hvorfra de udtænker deres helt eget unikke strikkedesign.

Og meget tyder på at interessen for de to strikkende mænd – og deres univers af strikkede julekugler, påskeæg, æggevarmere, dyr, tøfler og meget mere – er helt intakt ikke bare herhjemme, men i store dele af verden.

Bag de flittige strikkepinde gemmer sig et par smilende, glade og helt-nede-på- jorden mennesker. Arne & Carlos gæster for tiden Danmark, og nu får du en unik mulighed for at komme helt tæt på dem i Sæby Kulturhus, hvor de fortæller deres fantastiske historie, samtidig med at du bliver inspireret af deres på én gang traditionelle og originale teknikker.

Du får også mulighed for at købe og/eller få signeret din egen strikkebog efter foredraget. Billetter til foredraget finder du på bibl.frederikshavn.dk

Er du til strik – så kig også ind i Friggas fantastiske verden her

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mød strikkeguruerne
Arne & Carlos i Manegen'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger