Sæby Golfklubs Netværks
Forum er en succes
13. marts 2017 - kl. 14:19 - af 020838
Det er nu et år siden, Sæby Golfklub startede deres erhvervsklub, den såkaldte Sæby Golfklubs Netværks Forum (SNF), og det har været et godt år med mange nye bekendtskaber og gode aktiviteter i de tidlige morgentimer i klubhuset ved Sæbygaard.
Den første tirsdag i hver måned inviteres sponsorere og gæster til at deltage til netværk, oplæg og morgenmad.
I alt er 60 virksomhedsindehavere, ledere og betroede medarbejdere blandt sponsorgruppen repræsenteret, og helt konkret er vi blevet 7 helt nye deltagere og 15 der har opgraderet sponsoratet med netværket for øje.
Hovedformålet er netværk på tværs af brancher og med Sæby som omdrejningspunkt, og virksomhederne virksomheder fra brancher der tæller alt fra detailforretninger til hotelvirksomheder, håndværkere og store industrivirksomheder.
Og skulle man tro at netværket var fyldt af golfspillere tager man fejl, – rent faktisk er der kun 21 af de repræsenterede der aktivt spiller golf i Sæby eller øvrige Nordjyske klubber.
”Jeg får mulighed for at møde nogle forretningsfolk fra vidt forskellige brancher, jeg ellers ikke ville have en lige så ”let” adgang til. Derudover får en super service af klubben – møder altid smil og stor hjælpsomhed” Citat Jens Toft, butikschef DLG Dybvad og sponsor i Sæby Golfklub
På martsmødet var der oplægsholdere: Vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen, Nordjyllands Politi omkring problemet med indbrud i lokale hjem for tiden efterfulgt af Niels Bay Christensen, Erhvervshus Nord, der fortalte om det strategiske arbejde med at skabe vækst og jobs i Sæby, der som han udtrykker det har langt større potentiale end realiseret og et kæmpe potentiale for helårsturisme.
At netværket er en succes, er de i golfklubben og blandt deltagerne ikke i tvivl om. Faktisk så stor en succes at andre golfklubber i landsdelen er begyndt at starte deres eget op, – helt konkret i Hals og Dronninglund, men også forlydender om selv samme i Brønderslev Golfklub.
Det er de stolte af i Sæby Golfklub, og som initiativtager og praktiske gris i projektet Inge Thomsen udtaler med et smil på læben ”vi har så mange gode idéer i Sæby Golfklub at vi deler ud af dem. Det er bare dejligt at vi her har skabt en værdikæde, som skaber værdi og glæde for alle led”.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Golfklubs Netværks
Forum er en succes' til en bekendt