Sæby Familie- og Firmabowling<br> gjorde rent bord i Frederikshavn

Sæby Familie- og Firmabowling
gjorde rent bord i Frederikshavn

12. marts 2017 - kl. 11:28 - af

Sæby Familie- og Firmabowling hjemmehørende i terminalen i Frederikshavn, gjorde rent bord i weekendens 2 kampe i henholdsvis Terminalen og Løvvang Bowlingcenter.

4 mands m/k OPEN nord 1 var således i Nørresundby for i Løvvang bowlingcenter at møde BKC Aalborg 2.

Det blev til en suveræn sejr på 10 / 0 til Sæby holdet. Takket være ikke mindst en storspillende Kent Gresslehner der med sine 879 kegler fordelt i 4 serier ( 220 i snit pr. serie ) muliggjorde den store sejr på ikke mindre end 2912 væltede kegler for holdet imod BKC Aalborg´s 2500 væltede kegler.

Øvrige på holdet var Christof Dziedzic 720 kegler, Hasse Christensen 665 kegler og Kurt Kristensen 648 kegler. Holdet ligger på en suveræn 1 plads og mangler blot 5 point for ikke at kunne røres i toppen. Der er 2 kampe endnu.

4 mands m/k OPEN nord 2 havde på hjemmebane besøg af HIK bowling 2. Her blev der ligeledes til en komfortabel sejr på 10/0 og en score på 2468 kegler imod HIK bowling´s 2024 kegler.

De 4 spillere på vinderholdet var Jan Jensen 662 kegler, Bent Kristensen 609 kegler, Jytte E. Christensen 599 kegler og Inger Jensen med 598 kegler. Et homogent hold der spiller stort set lige op. Holdet ligger i toppen af puljen og der mangler endnu 3 kampe, så det bliver spændende at se om begge Sæby holdene formår at ende helt i top.

Klubben holder i øvrigt generalforsamling for medlemmer torsdag den 16 marts kl. 19.00 på Solsbæksvej nr. 60. Dagsorden if. Vedtægterne. Der startes med spisning kl. 18,00, oplyser Hasse Christensen, der er formand for Sæby Familie- og Firmabowling.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Familie- og Firmabowling
gjorde rent bord i Frederikshavn'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger