
450 skolebørn indskrevet til
det nye skoleår i kommunen
11. marts 2017 - kl. 11:07 - af 020838
Børne- og Ungeudvalgets medlemmer får, når udvalget holder næste møde onsdag den 15. marts, forelagt tallene for indskrivning af børn til det nye skoleår 2017-18.
Center for Børn og Skole har via webindskrivning opgjort antallet af børn, der er indskrevet i Frederikshavn Kommunes rullende skolestart for skoleåret.
I alt er der indskrevet 450 børn. Af disse har 48 ønsket en anden skoleafdeling end distriktsskolen. 3 børn har fået afslag om deres ønske om at starte på Bangsbostrand skoleafdeling. Afslaget er givet jf. styrelsesvedtægten, da de ekstra børn vil være klasseudløsende ved en fremtidig klassedeling.
De 3 børn har ikke søskende på Bangsbostrand skoleafdeling. Der er pt. 1. august 2017 indskrevet 83 børn i 0. klasse på Bangsbostrand skoleafdeling. Jf. styrelsesvedtægten skal der være plads til evt. tilflyttere til distriktet.
De som har fået afslag, får tilbudt plads på deres distriktsskole.
Distrikt Øst: i alt 130 – Frydenstrand 56, Nordstjernen 74
Distrikt Vest: i alt 71 – Bangsbostrand 45, Gærum 8, Ravnshøj 18
Distrikt Syd: i alt 144 – Torslev 38, Hørby 17, Stensnæs 14, Sæby 75
Distrikt Nord: i alt 105 – Skagen 58, Strandby 33, Aalbæk 14
Der er 6 børn, som endnu ikke er indskrevet.
Konstitueret Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektør indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '450 skolebørn indskrevet til
det nye skoleår i kommunen' til en bekendt