
Èn aften – to albums med
PixlArt på Vendsyssel Teater
8. marts 2017 - kl. 9:01 - af 020838
PixLArt fra Østervrå står bag en spændende forestilling på det nye Vendsyssel Teateri Hjørring – Én aften – to album!
Musikalbums skal opleves i sin helhed.
Du har muligheden for at opleve hele to albums på én aften, når Mikael K/Klondyke og Souvenirs opfører deres seneste albums; Sange fra Nord og Tangopartner.
Oplev noget af det bedste dansksprogede musik tilført fotokunst fra PixlArt i Østervrå.
Konceptalbummet SANGE FRA NORD er kun én gang før blevet opført i sin fulde længde og det var sidste forår hos PixlArt i Østervrå. Det blev en bragende succes. Koncerten blev hurtigt udsolgt og mange gik forgæves – Derfor opføres værket nu igen.
En multimedie-koncert, hvor fotografier fra fotobogen SANGE FRA NORD vises på storskærm, mens Mikael K spiller og synger de musikalske portrætter.
Dertil kommer en koncert med den nordjyske duo Souvenirs. Albummet TANGOPARTNER er skrevet i samarbejde med forfatteren LONE HØRSLEV. En munter sangcyklus, der beskriver en 37-årig kvinde, midt i lidt af en krise.
Hun har sådan set alt; en høj uddannelse, et velbetalt job og hun ser godt ud. Hun har bare ingen kæreste og heller ingen børn. Albummet er ikke tidligere blevet fremført i sin helhed. Souvenirs kommer denne aften som trio med Klaus Pindstrup på violin.
Ved begge udgivelser er der tale om koncept-orienterede albums, hvor sammenhængen mellem sangene bindes sammen af én bærende fortælling.
Publikum får således en enestående mulighed for en anderledes og unik sansespækket totaloplevelse, når billede visuals og musik smelter sammen.
Læs anmeldelser af de to albums her og her
Se mere om PixLArt her
Se Vendsyssel Teaters program her.
EN AFTEN – TO ALBUMS!
Torsdag den 27. april 2017 kl. 19.30
Vendsyssel Teater
Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Køb billet her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Èn aften – to albums med
PixlArt på Vendsyssel Teater' til en bekendt