
Arkivfoto
Førstegangskøberne indtager
nu sommerhusmarkedet
7. marts 2017 - kl. 15:18 - af 020838
7 ud 10 af dem, som har købt sommerhus i tredje kvartal i 2016 hos Nybolig, er
førstegangskøbere af sommerhus. Det kan være tegn på ny optimisme på sommerhusmarkedet, mener indehaver af Nybolig Sæby, Carsten Jørgensen.
Selvom mange danskere er blevet garvede globetrottere, trækker drømmen om lange solskindsdage på danske strande og grillaftener på sommerhusterrassen stadig. 7 ud af 10, der har købt sommerhus gennem Nybolig i tredje kvartal, er ifølge Nyboligs seneste optælling nemlig førstegangskøbere.
-Vi ved, at sommerhuse traditionelt er en populær boligform blandt de ældre generationer, dels fordi de har tid til at bruge dem og undertiden bor i dem, men også fordi det typisk kræver luft i økonomien at købe bolig nummer to, som de yngre generationer kan have sværere ved end de, som er veletablerede, siger Carsten Jørgensen indehaver af Nybolig Sæby.
Undersøgelsen peger ifølge ham på, at sommerhusmarkedet kan stå over for en tiltrængt opblomstring.
-Som mægler er man selvfølgelig altid interesserede i flere købere. Derfor er det godt nyt, at nye generationer ser ud til at indtage sommerhusmarkedet. Flere og flere har nemlig fundet ud af, at mulighederne er større, hvis man er indstillet på lidt længere transport for at nå sit sommerhus, siger Carsten Jørgensen.
Ifølge Nyboligs undersøgelse befinder 67 procent af sommerhuskøberne sig i aldersgruppen 41-60 år, mens 28 procent er over 60 år. Fem procent er mellem 26-40 år.
-Der er altså ikke tale om, at sommerhusmarkedet invaderes af de helt unge generationer, for det tyder på, at det er i den store gruppe i den arbejdsdygtige alder, at man finder de fleste førstegangskøbere, siger, men de unge er på vej siger Carsten Jørgensen.
Man kan måske tro, at tilstrømningen til de store/større byer, kan være årsagen til at de yngre gerne vil ud sammen og med børnene, for at få ”frisk” luft under vingerne i ro og mag samt hygge og afslapning!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Førstegangskøberne indtager
nu sommerhusmarkedet' til en bekendt