Den Komiske Tragedie<br> på Skovlyst i Sæby

Den Komiske Tragedie
på Skovlyst i Sæby

1. marts 2017 - kl. 7:25 - af

Sæby Scenen har for andet år samarbejde med Kulturmarkt, der leverer teater, trylleri og stand-up på turne, mens scenen står for lokaler og servering inden forestillingen. Senest var der fuldt hus til forestillingen med Jaribahr og Sune i januar måned.

Onsdag den 8. marts med spisning fra klokken 18.30 og forestilling klokken 20 blænder man op for en ny forestilling, Den Komiske Tragedie, der handler om angsten for at fejle og vejen hen mod at vove at gøre det, man i virkeligheden drømmer om. Det er historien om en skuespiller og hendes rolle, som sammen skal spille en vigtig scene.

Men det går ikke helt som planlagt, for skuespilleren bliver lammet af nervøsitet, og rollen må tage over. Rollen finder ud af, at den sådan set rigtig godt kan lide spotlightet og skuespilleren må kæmpe for at overtage scenen igen og stå ved sig selv. Eller har det været rollens plan hele vejen igennem?

– Selvom historien udspiller sig i en teaterverden, så tror jeg, langt de fleste mennesker har prøvet at tænke grimt om sig selv. Tænke, at man er uduelig eller være bange for, hvad andre synes om en. Det er et tema, som mange kan nikke genkendende til. Forestillingen giver et bud på, hvordan man kan overvinde de tanker og blive sig selv. Det er en smuk historie, hvor der både grines og grædes undervejs, fortæller skuespilleren Mette Rønne, der står alene på scenen.

Billetter til spisning og forestilling kan købes via Sæby Scenens eller Kulturmarkts hjemmeside.

Du kan se det meget spændende program på Sæby Scenens hjemmeside her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den Komiske Tragedie
på Skovlyst i Sæby'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger