Frederikshavn Kommune<br> vil importere ingeniører

Frederikshavn Kommune
vil importere ingeniører

28. februar 2017 - kl. 8:03 - af

Sæby-områdets attraktive muligheder spiller en vigtig rolle i Frederikshavn Kommunes bestræbelser på at tiltrække også højt uddannet arbejdskraf og herunder ingeniører.

Jobcenter Frederikshavn indgår partnerskabsaftale med Jobcenter Lyngby-Taarbæk om tiltrækning af kvalificeret akademisk arbejdskraft. Målet er at flere højtuddannede opdager potentialet for job, karriere og det gode liv i Frederikshavn Kommune.

Aftalen, der netop er underskrevet, betyder, at Jobcenter Frederikshavn kan hente hjælp til rekruttering ved kolleger i Lyngby-Taarbæk. Samarbejdet skal matche ledige job i Frederikshavn Kommune med for eksempel ledige ingeniører i Lyngby-Taarbæk Kommune, og oplyse om virksomhedernes placering som stærke aktører i for eksempel den maritime branche.

-Virksomhederne i Frederikshavn Kommune har brug for adgang til mere højtuddannet arbejdskraft for at kunne udnytte det potentiale for vækst, de har. Efterspørgslen er stor i lokalområdet, og derfor indgår vi nu et samarbejde med Jobcentret i Lyngby-Taarbæk, som gør vores rekrutteringsflade endnu større til gavn for virksomhederne siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Lyngby-Taarbæk Kommune er et smørhul hvad angår højtuddannet arbejdskraft, da Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er placeret der, og de udklækker blandt andet rigtig mange ingeniører, som kan være et godt match til nogle af de job, der tilbydes i Frederikshavn Kommune.

-Samtidig ønsker vi, at de ledige får øje på de muligheder, der findes i Frederikshavn Kommune for at bo godt og leve et aktivt liv med et stort rådighedsbeløb, siger borgmesteren.

Frederikshavn Kommune vil samtidig stille op med ”tilflytterservice” i form af støtte og vejledning omkring bolig- og pasningsmuligheder, samt jobmuligheder for eventuel ægtefælle/kæreste.

Samarbejde giver bonus
I Lyngby-Taarbæk Kommune har aftalen også stor betydning. Jobcenter Lyngby-Taarbæk kan tilbyde unge ledige endnu en mulighed for at finde ind på arbejdsmarkedet:

-I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi mange ledige akademikere, fordi vi har flere uddannelsesinstitutioner og et universitet som DTU i byen. Til gengæld er der andre steder i landet, hvor man står og mangler højtuddannede medarbejdere til de lokale virksomheder, siger Sofia Osmani, borgmester, Lyngby-Taarbæk Kommune.

-Vi vil meget gerne hjælpe de unge hurtigt ud på arbejdsmarkedet og også vise dem at man godt kan bo og arbejde andre steder i landet end i Storkøbenhavn. Det kan være en stor beslutning at flytte til en anden landsdel, selvom jobbet er det helt rigtige. Her er det vigtigt at trække på den øvrige service, der kan hjælpe tilflyttere til at slå sig ned i en nye kommune. Derfor giver det rigtig god mening, at vi samarbejder tæt med kommuner i andre dele af landet, og det er partnerskabsaftalen med Frederikshavn Kommune et godt eksempel på, siger Sofia Osmani.

FAKTA:
Samarbejdsaftalen betyder, at Jobcenter Frederikshavn sender konkrete relevante jobopslag til Jobcenter Lyngby-Taarbæk, der screener og fremsender relevante kandidat CV’er retur, som Jobcenter Frederikshavn formidler til arbejdsgivere.

Jobcentret i Lyngby-Taarbæk vil også af egen drift sende CV’er, som de via samarbejdet ved kan interessere virksomheder i Frederikshavn Kommune.

Ved større rekrutteringsbehov, kan samarbejdet også resultere i busture for kandidater, der eksempelvis kan møde flere forskellige virksomheder i Frederikshavn kommune.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune
vil importere ingeniører'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger