Sæby Sports Café inviterer
til Melodi Grand Prix
24. februar 2017 - kl. 10:49 - af 020838
Kurth Larsen vil gerne se Melodi Grand Prix sammen med mange andre på storskærm på Sæby Sports Café i Pindborggade 19, hvor han er vært både til daglig og til årets Dansk Melodi Grand Prix lørdag aften.
-Tag manden, vennerne, naboerne under armen og skab en fest på sportscaféen. Lørdag tænder vi storskærmen og skruer lidt op for højtalerne. Det bliver festligt, siger Kurth Larsen.
Se mere om Dansk Melodi Grand Prix 2017 ved at klikke her.
Inden showet serverer sportscaféens køkken en menu, som skal bestilles senest fredag – i dag – klokken 18 på telefon 24 87 66 96.
Flødekartofler med skinke/grønt eller Herregårdsbøf med sprøde steak-pomfritter plus en lille flaske vin eller en halv liter øl samt en hemmelig dessert til blot 125 kroner, er lørdagens menu-tilbud.
I denne uge er der også mange unge på sportscaféen for at spille det populære FIFA-spil på storskærm. Der er eSport-finale lørdag eftermiddag, og alle er velkomne til at kigge ind og måske lære lidt af de skrappe FIFA-spillere.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Sports Café inviterer
til Melodi Grand Prix' til en bekendt