Nybolig-mægler: Kan blive<br> bedste påske i mands minde

Nybolig-mægler: Kan blive
bedste påske i mands minde

23. februar 2017 - kl. 0:08 - af

Sommerhusbelåning: Med regeringens seneste udmelding om, at sommerhuse skal

kunne belånes med 75 procent mod de nuværende 60 procent allerede til påske, tegner det ifølge indehaver af Nybolig Sæby til at blive den bedste påske nogensinde.

I dag kan man optage 60 procent af lånet i sit sommerhus som realkreditlån, men står det til regeringen skal den grænse allerede til påske hæves til 75 procent. For et lån på en million kroner vil det betyde en besparelse på cirka 1.100 kroner om måneden.

Indehaver af Nybolig Sæby havde svært ved at få armene ned, da han hørte udmeldingen.

-Der er ingen tvivl om, at en øget sommerhusbelåning er præcis, hvad vi har brug for, hvis vi skal kickstarte sommerhusmarkedet. Dels vil det gøre, at flere får råd til at realisere drømmen om et sommerhus, og dels vil spændingen blive udløst hurtigt, så folk ikke går og afventer måned efter måned, når de nu er blevet stillet det i udsigt, siger Carsten Jørgensen.

Han roser regeringen for den visionære udmelding.

-Regeringen fortjener stor ros for at sætte skub i beslutningsprocessen, og lykkes det at få det her vedtaget allerede til påske, må jeg jo nok sige, at det bliver den bedste påske i mands minde, set med ejendomsmæglerens og boligmarkedets øjne, siger Carsten Jørgensen, Nybolig Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nybolig-mægler: Kan blive
bedste påske i mands minde'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger