
TV2 Club Nord inviterer
til James Bond Show
20. februar 2017 - kl. 0:50 - af 020838
Vores gode samarbejdspartner, TV2 Nord, har en fin medlemsklub, som fredag den 3. marts klokken 18.30 i samarbejde med Aalborg Kongres og Kultur Center (AKKC) BYDER på chancen for at støve smoking, butterfly og de store balkjoler af.
Det sker i forbindelse med premieren på et splinternyt musikalsk show ”License to Spy – For Queen and Country”.
Før forestillingen byder Club Nord sine medlemmer på en backstage VIP-event, hvor der serveres Martini – selvfølgelig shaken, not stirred – samtidig med, at showets sangere og dansere fortæller om showets tilblivelse.
Showet er bygget op over årtiers tema-sange fra de populære og ikoniske James Bond film, der traditionelt set har leveret hit på hit i verdensklasse: Goldfinger, Diamonds Are Forever, Live And Let Die, Goldeneye, Skyfall og mange, mange flere er blevet udødelige klassikere, som emmer af den intensitet og spænding, der er kendetegnende for James Bond filmene, som lige siden begyndelsen i 1962 har fastlåst seerne til skærmen i både biografen og på tv.
I ”Licence to Spy – For Queen and Country” er alle de bedste temasange fra spionfilmene samlet i et elegant show med smukke dansere, flotte kostumer og talentfulde sangere.
Sangeren Michaell Colin, som også er manden bag ideen til showet, leverer sangene på scenen sammen med de tre sangerinder Gry Meilstrup, Christina Undhjem og Malena Vallentine.
Med på scenen er også fire Royal Academy Guards og ”The Diamonds”, en gruppe på seks professionelle dansere.
Fredag den 3. marts i Aalborg Kongres & Kultur Center:
Kl. 18.30: Club Nord og AKKC byder på en Martini – shaken, not stirred – og et møde med sangere og dansere
Kl. 20.00: Showet begynder
Billetpriser fra 195 kroner.
Er du ikke allerede medlem af Club Nord, så meld dig ind her.
Mere om Club Nord
VIP-oplevelser, nordjyske rødder, spændende mennesker og magiske øjeblikke, du normalt ikke kan købe for penge. Det er grundlaget og ambitionen for Club Nord, der har to klare målsætninger: At skabe unikke, nordjyske begivenheder for nordjyder – og samtidig bakke op om hele regionens egen tv-station, TV2 Nord.
Som medlem af Club Nord får du og din familie løbende tilbud om at deltage, når Club Nord inviterer til store og små events, udflugter, foredrag og andre oplevelser, som meget ofte har den ekstra dimension, som du ellers ikke ville få mulighed for at få med.
Som da Club Nord inviterede til foredrag med tv-journalist Ulla Terkelsen, og Club Nord medlemmer fik mulighed for et personligt møde og et signeret eksemplar af hendes nye bog.
Eller da Club Nord i samarbejde med Aalborg Kongres & Kultur Center inviterede til Disney On Ice i Gigantium, og nogle af de yngste medlemmer i Club Nord fik mulighed for at komme backstage og hilse på de verdensberømte Disney-figurer.
Samtidig er du, sammen med de nordjyske virksomheder, der er Club Nord partnere, med til at bakke op om TV2 Nord og sikre, at din regionale tv-station kan levere endnu mere og endnu bedre kvalitets-tv og journalistik, såvel i dit tv som på nettet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'TV2 Club Nord inviterer
til James Bond Show' til en bekendt