Aktive Kvinder står bag<br> byens store modeshow

Aktive Kvinder står bag
byens store modeshow

20. februar 2017 - kl. 17:00 - af

Foråret nærmer sig så småt – og det samme gælder Sæbys store modeshow, arrangeret af Aktiv Kvinder. Den stort anlagte modeopvisning med præsentation af forårets ny mode for begge køn, også børn, holdes onsdag den 8. marts kl. 18 på Hotel Viking.

Som tidligere afvikles modeshowet i samarbejde med et stort antal lokale forretninger, nemlig ikke færre end 13 Sæby-forretninger foruden to forretninger fra Frederikshavn.

Lokale mannequiner og dressmen vil vise den nyeste mode og tilbehør indenfor bl.a. tøj, lingeri, sko og briller samt hud- og hårpleje kommenteret af aftenens konferencier, formanden for Sæby Handelsstandsforening, Hans Ole Kalhøj. Så der er lagt op til en spændende og inspirerende aften.

Følgende forretninger stiler op til modeopvisningen: Annette, Kjolegården, Mix IT, Mr. Tage Rasmussen, Sanne C, Blå Giraf Børnetøj, Brunø, Zjoos Sko, Kalhøj, Bella Donna, Frigga Tøj/Strik og Smykker, Wiberg Strik, Thiele Briller, Kertehuset Lillelys/Tøj, Frederikshavn, Spar Dame Undertøj/Badetøj, Frederikshavn, foruden Ina Fabricius med hudplejeprodukter og Jette Din Frisør med den nye hårmode.

Arrangementet bliver indledt med en let anretning og efterfølgende kaffe og kage, inden modeshowet starter. I løbet af aftenen vil der blive udtrukket et stort antal flotte gevinster skænket af de medvirkende forretninger.

Der ventes – traditionen tro – stor tilslutning til modeopvisningen i Sæby, op imod et par hundrede. Alle interesserede er velkommen.
Tilmeldingen er i fuld gang og kan ske til Dorthe telefon 21733054 eller Elsebeth telefon 30560265

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktive Kvinder står bag
byens store modeshow'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger