
Flot premiere på Sæby
Scenens ungdomsstykke
10. februar 2017 - kl. 8:41 - af 020838
Sæby Scenens premiere på “1975” torsdag på Skovlyst blev en forrygende god aften, hvor de unge skuespillere spillede for en fyldt sal.
Både skuespillere og publikum var klar fra start. De unge skuespillere udfoldede sig flot på de skrå brædder og høstede både latter og bifald.
Nyt var det med så meget responce løbende igennem stykket fra det veloplagte publikum, som levede sig meget ind i livet på scenen. Stykket handler om unge og spilles af unge, men om noget alle unge som voksne enten er midt i eller har oplevet på et tidspunkt.
Det at være sammen afsted med klassen eller nogen af vennerne – og hvad der så sker imellem de unge og med en selv. Det gør stykket aktuelt for både unge som voksne. Nutid for nogen og en tur ned af Memory Lane for andre.
Drama, grænseoverskridende men også tankevækkende snak og handlinger, og er der så noget med, at de der frontallapper ikke er vokset helt sammen før man er omkring 21 år?
Det er muligt at se stykket på Skovlyst fredag kl 19.30, lørdag og søndag kl 14.30. Billetbestilling på telefon 41 58 28 82.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot premiere på Sæby
Scenens ungdomsstykke' til en bekendt