LandboNord: Landbrugets<br> konkurrence-evne er i fare

LandboNord: Landbrugets
konkurrence-evne er i fare

8. februar 2017 - kl. 13:05 - af

Produktionsapparatet i de danske stalde er så nedslidt, at det får konsekvenser for landbrugets konkurrenceevne. Advarslen kommer fra LandboNords årsmøde for ØkonomiRådgivning, som sammen med LandboSyd og LMO netop har gennemgået 2016 regnskaberne for 210 jyske bedrifter.

Nedslidt inventar er ikke et særsyn, når man kommer rundt i de danske stalde. Flere års krise har gjort det svært at få luft i økonomien til at investere i nyt. Den tendens står nu lysende klart efter LandboNord, sammen med LandboSyd og LMO, har gennemgået 210 2016-regnskaber for jyske mælke- og svineproducenter.

Der er en klar ubalance i forholdet mellem afskrivninger og investeringer. Siden 2013 kan vi se, at der er blevet investeret mindre og mindre. Og for 2016 er vi helt i bund. Det bekymrer os, for det vidner om et produktionsapparat, som slides ned, og det vil om få år få konsekvenser for landbrugets konkurrenceevne, hvis der ikke sker noget nu, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

Analysen af regnskaberne viser heldigvis også, at det går bedre med indtjeningen i de konventionelle landbrug. Især svineproducenterne har haft en stabilt stigende kurve hen over regnskabsåret 2016, og mælkeproducenterne er også på vej i den rigtige retning. Prognosen for 2017, baseret på faktiske budgetter i LandboNord, LandboSyd og LMO viser, dog meget beskedne investeringer.

Der bliver lappet huller i øjeblikket. Vi står i dag med nogle landmænd, som udover at have været presset, også har været nødt til at effektivisere i alle dele af produktionen. Den øvelse er for de fleste gået rigtig godt, men det har ikke givet plads til mange nye investeringer, siger chefkonsulent i LandboNord, Anne-Mette Søndergaard.

På årsmødet i LandboNords ØkonomiRådgivning var 300 landmænd, rådgivere og ansatte i landbruget mødt op til en dag i økonomiens tegn. Både fagligt men også politisk. Formand for LandboNords Økonomiudvalg, Martin Andreasen, er glad for de positive prognoser, men håber også, at der er vilje til at investere i fremtiden.

Det er en Win Win, hvis pengeinstitutterne er behjælpelige med finansiering til at vedligeholde produktionsapparaterne. Det vil forbedre effektiviteten og hverdagen for landmændene samt give bedre bundlinje på sigt, da det er billigere at vedligeholde end at reparere, siger Martin Andreasen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'LandboNord: Landbrugets
konkurrence-evne er i fare'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER