Fjord Lines nye salgschef klar<br> til Ferie For Alle i Herning

Fjord Lines nye salgschef klar
til Ferie For Alle i Herning

8. februar 2017 - kl. 10:54 - af

Fjord Line har nu budt velkommen til den nye Sales Manager i Danmark, Lotte Hedegaard, som vil arbejde bredt på det danske marked med alle kunde-grupper.

-Jeg glæder mig til at sælge Fjord Lines helt unikke færgeprodukt i Danmark, og jeg glæder mig også til at repræsentere og være tilgængelig på rejsemessen Ferie For Alle i uge 8 i Herning, siger Lotte Hedegaard.

Som noget nyt byder Fjord Line Danmark stort ind på det danske konference- og event marked med en række pakkeløsninger, hvor der er tænkt på alt, og hvor alt er muligt.

-Vi giver mulighed for rammer ud over det sædvanlige på vore færger, og det inkluderer havudsigt og et bredt udvalg af velsmagende menuer.

Lotte Hedegaard vil have fast base på Fjord Lines terminal i Hirtshals med hele Danmark som område. Med sig i bagagen har Lotte Hedegaard blandt andet 10 års erfaring som Field Sales og eventmanager ved Stena Line i Danmark.

Kort og godt om Fjord Line
Fjord Line er et moderne rederi, der sejler mellem Hirtshals i Danmark, Norge og Sverige. Rederiet er i kraftig vækst som følge af ny tonnage og udvidelse af tilbuddet til passagerer og fragtbranchen.

Ud over passagertrafikken har Fjord Line god kapacitet på fragt af arbejdskøretøjer og gods, der håndteres af Fjord Lines fragtafdelinger i Danmark og i Norge.

Fjord Line blev grundlagt i 1993 og har i dag omkring 600 medarbejdere, hvoraf 170 arbejder på land i Hirtshals, Bergen, Stavanger, Egersund, Langesund, Kristiansand, Sandefjord og Strömstad, mens 430 er ansat på søen på helårsbasis.

I sommersæsonen øges antallet af ansatte med cirka 150 medarbejdere.

Fjord Lines flåde
I juli 2013 indsatte Fjord Line den første af to nye miljøvenlige cruisefærger, MS Stavangerfjord, og i marts 2014 blev søsterskibet MS Bergensfjord indsat. Begge drives med flydende naturgas (LNG).

Skibene besejler ruterne Hirtshals – Stavanger – Bergen og Hirtshals – Langesund med daglige afgange året rundt.

Den 20. juni 2014 startede Fjord Line en ny rute mellem Sandefjord og Strömstad, der besejles af den gennemmoderniserede færge MS Oslofjord med fire daglige afgange året rundt.

I sommerhalvåret sejler Fjord Lines hurtigfærge HSC Fjord Cat på ekspresruten mellem Hirtshals og Kristiansand.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fjord Lines nye salgschef klar
til Ferie For Alle i Herning'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger