
En borgmester og nye
børn på Hørby Skole
6. februar 2017 - kl. 1:46 - af 020838
Onsdag den 1. februar var en helt særlig dag på Hørby Skole, der fik nye gæster. Ude foran skolen var flaget var hejst og inde på skolen samledes alle børn i aulaen og gjorde klar til sang og velkomst. Der var nemlig fire nye børn der skulle starte i skole.
Men der var også en ekstra gæst. Borgmester Birgit S. Hansen var nemlig kommet på besøg, så hun fik også lov at ”rulle” i skole.
Sammen med de fire nye børn gik hun mod aulaen gennem en flot flagallé som 3. årgang lavede. Mens de gik der sang alle børn og voksne en velkomstsang. I aulaen blev børnene, deres forældre og borgmesteren budt velkommen af skoleleder Kari Drengsgaard.
Efter lidt snak og endnu en sang blev de fire nye børn og borgmesteren kaldt op foran forsamlingen. Her kom de nye børns ”stor-ven” op for at hjælpe dem ned på deres stamhold. Borgmesteren fik også tildelt en ”stor-ven” der skulle hjælpe hende og vise hende rundt på skolen.
På borgmesterens tur rundt på skolen blev hun taget godt imod i alle klasser. Hun gav sig god tid og spurgte interesseret ind til børnenes aktiviteter, og børnene spurgte ind til hvad hun lavede som borgmester. Hun fik også gaver og kage af nogle børn.
Efter rundvisningen var der tid til at fortælle om hverdagen på skolen. Skoleleder Kari Drengsgaard, distriktschef Annette Nedermark og nogle af skolens lærere havde en snak om skolestruktur, læringsmål og dagligdagens udfordringer.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En borgmester og nye
børn på Hørby Skole' til en bekendt