ÆldreSagen i Sæby angriber <br> Sæby Sportsfiskerklub

ÆldreSagen i Sæby angriber
Sæby Sportsfiskerklub

5. februar 2017 - kl. 0:54 - af

Borgermødet onsdag i Sæby om Masterplan Sæby får nu et efterspil på grund af et voldsomt angreb på mødet fra formanden for ÆldreSagen i Sæby rettet mod sportsfiskerklubben.

ÆldreSagens lokale formand, Poul Erik Johansen, fik ordet efter, at formanden for Sæby Sportsfiskerklub, Jesper Christensen, havde fortalt om klubbens mange-årige og vedvarende ønske om at få en fri faunapassage i Sæby Å.

Poul Erik Johansen bor selv ned mod Sæby Å og vil ikke have en fri passage for fiskene op gennem åen. Angiveligt af frygt for lavere vandstand i åen, der løber nærmest i hans baghave.

ÆldreSagens lokale formand sagde blandt andet, at han og ÆldreSagen ville kæmpe imod sportsfiskernes ønsker, og han oplyste, at hvis de nuværende protester ikke var nok, ville han stille med protester fra de 3700 medlemmer af Ældre Sagen i Sæby.

Hvis det ikke er nok til at bremse en fri faunapassage, bekendtgjorde ÆldreSagens lokale formand Poul Erik Johansen, at han så nemt kunne skaffe yderligere 10.000 protester fra medlemmer af ÆldreSagen.

Det er et argument, som formanden for Sæby Sportsfiskerklub, Jesper Christensen, ikke forstår.

-Jeg undrer mig over, at Poul Erik Johansen, som er formand for ÆldreSagen, kan tillade sig at true os med 3700 medlemmer i Sæby og med, at han sagtens kunne finde 10.000 mere, hvis det var nødvendigt.

-Er det ÆldreSagens holdning, at der ikke skal være en fri faunapassage i Sæby Å, eller bruger han ÆldreSagen for egen vindings skyld.

-Jeg vil kontakte formanden for ÆldreSagen i Danmark og høre, hvordan hans medlemmer må bruge ÆldreSagen i sådanne sager, siger Jesper Christensen.

-Udtalelserne på borgermødet fra ÆldreSagens formand undrer mig meget, blandt andet, da han i sit indlæg på Hotel Viking sagde, at jeg er svær at snakke med, og at jeg har givet ham fingeren. Han har aldrig kontaktet mig, og jeg har ikke givet ham en finger i en byrådssalen, som han fortalte forsamlingen. Det mener jeg er injurier, siger Jesper Christensen.

-Jeg synes, at de cirka 200 i salen var lyttende og nikkede anerkendende til mit indlæg, og klapsalverne var heller ikke til at tage fejl af.

-Efterfølgende var der to politikere, som henvendte sig og spurgte, hvordan vi kunne få en løsning. Svaret er helt klart – lav en faunapassage opstrøms – alt andet er prøvet og forkastet.

13 kommentarer til “ÆldreSagen i Sæby angriber
Sæby Sportsfiskerklub” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

13 kommentarer til “ÆldreSagen i Sæby angriber
Sæby Sportsfiskerklub”

  • Morten Haugaard

    En enkelt ting er ikke prøvet og det er kompromisets vej. Glem alt om opstrøms og nedstrøms løsninger. Den oplagte løsning er midt imellem. Ved at lade løsningen starte ved det gamle elværk/vandværk ved Pindborggade 9 og slutte i den nederste del af anlægget får man en genial løsning, der tilgodeser alle parter. En sådan løsning vil omtrentligt kunne følge det omkringliggende terræn, og ikke skære et dybt ar/rende i landskabet.
    Og en sådan løsning vil andre end lige lystfiskerne kunne få glæde af. Med et trksted eller to ville robåde, kanoer og kajaker forcere stryget. Tænk hvis man kunne ro og padle mellem havn og skov. Det ville da være noget værd ! (når og hvis man skal til at bruge penge)…

  • Poul Erik Johansen utrolig du vil risikere at miste din post som formand i Ældresagen på grund af det du har gang i. Du misbruger din post og prøver at få dine medlemmer med på bølgen kun for egen vinding skyld, der vil nu af anden forenings henseende blive taget kontakt til Ældresagen i Danmark så dette kan blive stoppet omgående. Man kan da ikke have en truende formand i Ældresagen Sæby.
    Vh Bent

  • Jeg er medlem af ÆldreSagen og den formand får hverken min stemme eller underskrift.

  • Poul Erik Johansen
    Jeg synes du burde fratræde som formand for ældresagen i Sæby hurtigst muligt.
    Du får bestemt ikke vores stemmer.
    Magen til magtmisbrug hører ikke hjemme i et demokratisk samfund.
    Palle Mørk

  • Jørn Chemnitz

    På trods af at jeg ikke bor i området tillader jeg mig at udtrykke min forargelse over formanden for Ældresagens udtalelser. Det er helt utilstedeligt at blande foreningens medlemmer ind i en sag, der absolut intet har med forenings interesser at gøre. Det er misbrug af foreningen, at han blander private interesser med Ældresagen.

  • Anne-Mette Gregersen

    Jeg har sendt min udmeldelse af Ældresagen til hovedkontoret, vedhæftet denne artikel som årsag. Det er forkasteligt.

  • Morten Haugaard

    Man hører jo hvad man vil høre. Jeg var også til stede på mødet og det jeg hørte var følgende: Efter en række indlæg fra lystfiskerne tog Poul Erik Johansen ordet. Han henviste til at lystfiskerne var en lille forening, der repræsenterer 150 personer. Poul Erik nævnte i den forbindelse at han var formand for Ældresagen med 3500 medlemmer. Det var måske en unødvendig oplysning. Herefter henviste Poul Erik til en underskriftsindsamling mod et projekt ved vandmøllen, som havde været for en del år siden. Den talte også ca. 3500 underskrifter. Umiddelbart vil jeg tro hele miseren skyldes denne misforståelse, at underskriftindsamlingen nødvendigvis skulle være lig Ældresagens medlemmer. Jeg kan selvfølgelig tage fejl i hvad Poul Erik Johansen fik sagt, men jeg studsede ikke, og tvivler da også stærkt på at han har ment det som nu fremlægges…

  • Thorkild Walsted

    Jeg er fuldstændig enig med Jan Bachmann.
    Man kan da ikke komme med sådanne “trusler” uden at have opbakning og mandat fra ÆldreSagen i Sæby/Danmark.

    mvh
    Thorkild Walsted

  • Ebba P. Fuglsang

    Giv Sæby Å et stryg og lad ikke den gamle sag blive ældre!

  • Jeg fastholder, at jeg som journalist har gengivet korrekt, hvad der blev sagt på borgermødet og ikke har hørt hvad man vil høre, som Haugaard her påstår. Venlig hilsen Palle W. Nielsen, SæbyAvis.dk

  • Morten Haugaard

    Hej Palle. Er det ikke god journalistisk skik at få udtalelser fra begge parter i en sag, inden man fremlægger den ? Artiklen bærer tydeligt præg af input fra Jesper Christensen. Måske så meget at det ligner et partsindlæg.

    Synes bare man skal behandle folk ordentligt !?
    Mvh. Morten

  • Hej Morten – jo da, hvilket også er sket. Lokalformanden udtalte sig jo klart og tydeligt på borgermødet foran cirka 200 fremmødte, og Jesper Christensen udtalte sig også. Det giver to og begge parter.

  • Poul Sørensen

    Der kan sagtens laves en løsning, så både det meste af stemmeværket, Sæbys mest fotograferet motiv af herboende, og turister.
    En løsning vil være, fjern det stykke hvor møllehjulet har været. Der kan laves gradvis udlignings bassiner, som fiskene, kan gå igennem, og komme op i åen.
    Vi vil alle kunne glæde os over resultatet.
    Den sag har kørt længe nok, lad os nu få den gjort færdig. Ingen bomber mod stemmeværket.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'ÆldreSagen i Sæby angriber
Sæby Sportsfiskerklub'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger