Borgmesteren kan også<br> træffes næste fredag…

Foto: Benny Wæhrens

Borgmesteren kan også
træffes næste fredag…

27. januar 2017 - kl. 2:25 - af

Det er godt at kunne træffe sin borgmester for en snak, og det kan man med Birgit S. Hansen.

Hele Frederikshavn Kommunes socialdemokratiske borgmester har nemlig træffetid stort set hver eneste uge på Sæby Rådhus, Skagen Rådhus og på Frederikshavn Rådhus, hvor borgerne kan aftale en tid med sekretæren efter en annonceret tidsplan.

Fredag den 3. februar fra klokken 13 til 16 har borgmesteren ekstraordinær træffetid i Østre Lade på Knivholt vest for Frederikshavn, hvor den gode bestyrer Madsen og mange andre vil stå på pinde for at give fødselaren og de forventelige mange gæster en rigtig hyggelig eftermiddag.

Birgit Stenbakken Hansen fylder nemlig 50 år på søndag den 29. januar, og det fejres med reception fredag den 3. februar i dette, fruernes valgår. Tirsdag den 21. november kan borgmesteren også træffes, for det er nemlig dagen, hvor vælgerne kan give hende fire år mere i borgmesterstolen.

Når borgmesteren holder reception for familie, venner, kolleger og øvrige samarbejdspartnere på Knivholt er det med god mad fra Meny i Sæby. Birgit S. Hansen understreger, at hun selv betaler for receptionen.

Der er af hensyn til forplejning tilmeldingsfrist senest i dag fredag den 27. januar til borgmesterens sekretær, der er skrap til at holde styr på førstedamens kalender. Alle er velkomne, og tilmelding skal ske på denne mail.

Borgmesteren fastholder vedvarende og ihærdigt, at hun ikke ønsker sig noget i gave.

– Jeg håber, der kommer rigtig mange til min reception. Det vil være en god gave, og man behøver virkelig ikke at have noget med, siger Birgit S. Hansen.

Men man må gerne.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgmesteren kan også
træffes næste fredag...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger