Vil du med en tur
i politiets fotovogn?
25. januar 2017 - kl. 0:55 - af 020838
Onsdag kan man følge Nordjyllands Politis vigtige arbejde i fotovognene via live tweetspå politiets Twitter-profil.
For de fleste bilister er synet af en fotovogn i vejsiden, der kan gøre selv den bedste lettere træt af livet, når blitzen lyner. Men fotovognene er vigtige for at få farten ned og sikkerheden op på de nordjyske veje.
Derfor inviterer Nordjyllands Politi nu offentligheden med ind i fotovognen onsdag fra klokken 13 til 21. Ikke at man fysisk kan være til stede, mens poltiet arbejder, men følger man politiets Twitter-profil, vil man alligevel få et unikt indblik i arbejdet i de nye fotovogne.
Dagens måleoperatør vil nemlig have selskab af en medarbejder fra politiet, som løbende vil fortælle fra vognen.
Har du ikke mulighed for at følge med på Twitter onsdag, er der jo muligt på andre måder at stifte bekendtskab med en fotovogn.
Måske kan du endda købe et foto af dig selv, hvis du glemmer at tænke dig om – og på andre i trafikken.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vil du med en tur
i politiets fotovogn?' til en bekendt