Stop lønfest for politikere<br> og hjælp de svageste

Stop lønfest for politikere
og hjælp de svageste

25. januar 2017 - kl. 6:20 - af

Nu læser jeg til min skræk, at politikere i Frederikshavn Kommune skal have lønfest.
I min terminologi skal der positive resultater til, og der skal være overskud i kassen, før det kan drøftes, og begge dele er ikke på plads.

Vi har i kommunen skåret så meget på både børne og unge området, så hvis man mener, at der skal lønfest til for de penge, der er sparet væk her, ja så må man altså ingen samvittighed have.

Det dynger sig op med problemer, hvor de unge ikke længere kan få den fornødne hjælp, de skal have for at komme på rette spor igen.

På foreningssiden kører man med at få lukket de små foreninger, selv om ildsjælene stadig kæmper rigtig meget for deres forening og gør rigtig meget socialt.

Her vil man heller satse på de større klubber og forsøger at øge tilskuddet.

Jeg er rigtig skuffet over, at politikker ikke kan se, hvor stort et stykke frivilligt og socialt arbejde alle klubber/foreninger gør i kommunen. Her vil man hellere spare, nåh ja, så der kan blive lønfest.

Jeg er bekendt med, at der i kommunen sidder handikappede som ikke længere kan komme ud til arrangementer på grund af, at man har sparet det væk, for hvorfor skal de da ud og mærke livet, når nu vi heller vil have penge til lønfest.

Helt ærligt, kære byrådsmedlemmer, hvordan kan man stemme for lønfest nu efter alle de besparelser, som er trukket ned over hovedet på folk på grund af kommunens økonomi.

Jeg forstår selvfølgelig godt, at I har meget arbejde, men det vidste I, inden I valgte at stille op som kandidat.

Nu, hvor økonomien begynder at se lidt mere fornuftig ud, burde I så ikke starte med at hjælpe de svageste, som er blevet svigtet på grund af nedskæringer.

Hilsen
Karl Henrik Hansen (Madsen)
Kirsebærvej 2, Sæby

Læs TV2 Nords artikel om lønstigninger til politikerne i Frederikshavn Kommune ved at klikke her.

3 kommentarer til “Stop lønfest for politikere
og hjælp de svageste” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Stop lønfest for politikere
og hjælp de svageste”

  • Det jeg synes er mest galt i det her, er at de selv skal stemme om det. Hvis vi alle skulle stemme ja eller nej, for en lønforhøjelse, så vil størstedelen stemme ja…..
    Det skal ligges ud til en afstemning, men det tør de ikke, for så finder de ud af hvad vi synes om deres lønfest….
    Det samme med politikerne på Borgen, de skal heller ikke stemme om deres egen løn og pension, det er os almene danskere der har stemt politikerne ind lokalt og på Borgen, så hvorfor skal vi ikke høres når det handler om deres løn og pension.
    Der er én grund til de ikke gør det, og det er at de godt ved det bliver et rungende NEJ.

  • Sannah Mogensen

    Lønfest og lønfest, det er nok mere frivilligt arbejde, der nu honoreres, hvis politikerne stemmer “ja”.

    Husk, at de fleste politikere skal arbejde sent, tidligt og weekender, og vederlag er ikke blevet sat op, som lønninger er. Det er så det, man vil gøre op med nu. Du er vel ikke interesseret i, at netop dit fag lønmæssigt bliver sat i bero, så du de næste 10 år ikke stiger i løn, men det gør priserne. Vederlagene skal jo kompensere for evt. manglende løn, idet man sjældent kan have et fuldtidsjob ved siden af et politikerjob som udvalgsformand, når man har børn og familie, der også skal plejes.

    Der er også det, at hvis byrådet stemmer nej til stigningen, så kan der være risiko for, at lavtlønnede ikke længere ønsker at stille op til kommunalvalget, og herved skabes en skævvridning i sammensætningen af byrådet. Det vil nok næppe være en fordel, at det kun bliver de højtlønnede, som vil sidde i Byrådet.

    Yderligere vil jeg antage, at det bliver en årlig udgiftsstigning på 765.500 kr., hvis alle skal sættes op i vederlag (idet borgmesterens lønstigning udlignes i bloktilskud), og ud af et kommunalt budget på omkring 3,9 mia., så er min holdning, at det er en investering i gode og repræsentative politikere i vores byråd. 765.500 kr. rækker slet ikke til alt det, du nævner. Så jeg kan ikke forholde mig til sprogvalget med en lønfest.

    31 byrådsmedlemmer er måske for mange. Vi er en af de kommuner i Danmark, der har flest byrødder i forhold til indbyggertal, så ned på 25 med dem ?

  • Karl Henrik Hansen

    Kære Sannah jeg forstår godt dit indlæg og ja der ligge meget arbejde i det men stadig vidste man da man stillede op til valg at sådan var vilkårene. Her i kommunen er der rigtig mange frivillige som yder rigtig meget arbejde for at få tingene til at hænge sammen og de er 100 % ulønnede. De gør det fordi de elsker at udvikle og få tingene til at hænge sammen og gør en forskel.
    Politisk har vi siden sammenlægningen været hårdt presset økonomisk i kommunen og både brugt salamimetoden og alverdens værktøjer for at spare for at undgå at komme under administration. Vi har skåret på alt lige fra hjælp til ældre over administration og over skolerne samt de unge. Derfor mener jeg ikke det er rimeligt at så snart man ser sit snit tit at hæve vederlaget. Økonomien i kommune er jo ikke go endnu og vi halter rigtig meget efter på de områder der er skåret mest ned på. Vi svigter de svageste.
    Din ide med at skære byrådet ned til 25 kun vil svække demokratiet og vi får ikke den brede politisk som vil komme alle til gavn. Til sidst vil vi ende med enevælde og det er da det værste der kunne ske.
    Har man ideer og vil noget politisk er det altså ikke pengene først men lysten til at gøre en forskel der skal være der og uanset vederlag.
    Lad os nu få rette op på den forringelse vi har fået i kommunen på de svage områder og se om ikke vi efter næste valg vil få nogen valgt ind som virkelig har lyst til kommunen og ikke tænker på sig selv og først.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stop lønfest for politikere
og hjælp de svageste'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger