
Nikolaj fra Sæby har spillet
sig i op Mesterrækken
23. januar 2017 - kl. 6:28 - af 020838
Der var i weekenden et stort badmintonstævne i Randers, hvor det handlede om, at blive udtaget til DGI´s Landsmesterskaber i de højeste rækker, nemlig A- og Mesterrækker.
Nikolaj Blunck fra Sæby bragede igennem stævnets første dag i både single, double og mixdouble, hvor det blev til 7 sejre ud af 7 mulige.
I single sluttede førstedagen med en kvartfinalesejr over en spiller fra Viby. I herredouble kvartfinale slog Nikolaj, og hans makker fra Vejle, voldsomt ned på et par fra Aarhuskanten, hvilket gav en overbevisende sejr.
I mixdouble brugte Nikolaj og hans makker, Pernille fra Vodskov, samme taktik med at ligge hårdt ud i alle deres kampe, og de vandt både 1/8 dels, kvart og semifinalerne.
Lørdagens gode indsats, betød for Nikolaj, at han var repræsenteret i alle tre discipliner til søndagens semifinaler og finaler.
I single og herredouble ender Nikolaj ud med bronzemedaljer, og mange point til ranglisten.
Men den største bedrift var, at da søndagen var omme, stod Nikolaj og Pernille med guldmedaljer om halsen efter mixdouble finalen. Medaljerne kom om halsen efter en overbevisende teknisk og kraftfuld indsats.
Hele denne weekends, og tidligere weekends, strabadser med at spille stævner, og forsøge at vinde, har nu givet Nikolaj så mange ranglistepoint, at når de nye ranglister udgives natten mellem tirsdag og onsdag, så er Nikolaj rykket op i den dygtige Mesterrække. Nikolaj træner stort set dagligt.
Nikolaj går til daglig på Privatskolen i Sæby. En af de skoler i Sæby hvor der procentvis findes ganske mange badmintonspillere.
- Opbakningen er stor
- Nikolaj Blunck træner hårdt
- Nikolaj og Pernille med guldmedaljer
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nikolaj fra Sæby har spillet
sig i op Mesterrækken' til en bekendt