– Det er jo lokalpolitik<br> det er ikke en lønfest

– Det er jo lokalpolitik
det er ikke en lønfest

23. januar 2017 - kl. 12:53 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra byrådsmedlem Lars Oldager (DF):

Borgerne er delt i spørgsmålet om Vederlagsstigning til Byrådsmedlemmer. Byrådsmedlemmerne er delte.

Jeg forstår borgernes politikerlede. Men, lad os nu lige skille tingene ad. Det er ikke folketinget, men lokalpolitik. Det er ikke en lønfest, ej heller en fest. Ingen af os, får specialpensioner o. lign.

Det drejer sig om byrådets tillægsvederlag. Det drejer sig ikke om grundvederlaget for byrådsarbejdet, som blev efterreguleret for to år siden. De resterende tillæg, er ikke blevet efterreguleret siden 1994.

Efterreguleringen betyder ca. 650 kr. efter skat om måneden for et medlem som mig selv. Jeg bruger mellem 25-30 timer om ugen på byråds-og udvalgsarbejdet. Min timeløn ligger lige under 100,00 kr. før skat. Lokalpolitik skal være et kald, og ikke noget man gør for pengenes skyld.

Reguleringen af Udvalgsformændenes vederlag er stor, når man kigger isoleret på den.

Som udvalgsformand står man til rådighed, 24 / 7, 365 dage om året, og har det fulde ansvar for sit område, så jeg mener, at man skal honoreres for det store ansvar.

Lokalpolitik er for alle. Høj, lav, tyk eller tynd, faglært, ufaglært, snedker eller direktør. Alle kan gå ind i politik og modtage kompensation, for alle de aftener, hvor man ikke er hjemme til at putte børnene, eller hvor man sidder med en 350-500 siders dagsorden inkl. bilag, som skal forberedes. Ligeledes med de private arrangementer man må melde afbud til, eller forenings/skole- og fritidsaktiviteter, der ikke kan forenes med byrådsarbejdet.

Det er sådan vilkårene er i lokalpolitik. Jeg havde sagt blankt nej, hvis det igen var en stigning af grundvederlaget. Det ville klart være for meget. Men denne regulering er fair nok. Dog vil jeg foreslå byrådet, at vi går i forhandling om byrådets fremtidige struktur og sammensætning.

Jeg er tilhænger af, at vi ”slanker” byrådet til 27 medlemmer, og sammenlægger nogle udvalg. Det vil betyde en besparelse for kommunen, upåagtet at reguleringen vedtages. Vi kender endnu ikke kender resultatet af de økonomiske forhandlinger mellem regering/regioner/kommuner endnu.

Af Lars Oldager (DF), byrådsmedlem
Peder Munks Vej 79, 93300 Sæby

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '- Det er jo lokalpolitik
det er ikke en lønfest'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER