
Sæbys basket-damer spiller
meget vigtig hjemmekamp
21. januar 2017 - kl. 0:02 - af 020838
Lørdag den 21. januar bliver det desværre et svækket Sæbyhold, der tager imod Horsens BC i Sæby Fritidscenter i 1. division basketbold.
To af holdets profiler, Signe Brandt og Henriette Sørensen, døjer med skader. Der er dog håb om, at begge bliver klar til kampen klokken 14, selvom de måske ikke vil kunne give sig 100 procent.
Kampen er utrolig vigtig, idet begge hold har lige mange point, og taberen af denne kamp vil indtage bundplaceringen sammen med Viby. Horsens vandt første kamp mod et umotiveret Sæbyhold, der aldrig fandt rytme i spillet.
Selv med skaderne på holdet håber Sæby, at hjemmebanefordelen samt publikum kan være med til at ”løfte” motivationen, og dermed give sejren til Sæby.
Sæby stiller med følgende spillere:
6 Charlotte Thomsen
7 Signe Brandt
9 Lisbeth Kristensen
10 Charlotte Simonsen
11 Louise Munch
13 Henriette Sørensen
15 Marie Skovgaard
16 Marianna Mocciha
17 Line Ypkendanz.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbys basket-damer spiller
meget vigtig hjemmekamp' til en bekendt