Løb og gå for en god sag
med 9352 Dybvad
21. januar 2017 - kl. 0:29 - af 020838
Lørdag den 4. februar klokken 10-13 er der i Søparken i Dybvad mulighed for at få god motion og samtidig støtte en rigtig god sag.
-Vi ses til en herlig dag med motion, der gør en forskel, lyder det fra arrangørerne Dybvad Idrætsklub og Dybvad Borgerforening, som på denne måde støtter Danmarks Indsamling – intet barn må sulte.
For hver omgang, du går eller løber den 4. februar betaler du 10 kroner og støtter dermed Danmarks Indsamling 2017.
Det er naturligvis også muligt at støtte med et større beløb.
Der vil være mulighed for at købe øl, sodavand, kaffe, te, varm suppe og pandekager. Al indtjening går ubeskåret til 9352 Dybvads støtte til indsamlingen.
Dagli’Brugsen Dybvad sponsorer øl og vand, og Dybvad Kro & Hotel sponsorerer suppen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Løb og gå for en god sag
med 9352 Dybvad' til en bekendt