
Foto: Benny Wæhrens
Mange fra Sæby har smagt
på Bones i Frederikshavn
19. januar 2017 - kl. 0:13 - af 020838
Bones Frederikshavn som på ganske kort tid har fået mange gæster fra Sæby og fodfæste ikke kun i havnebyen men også i hele oplandet, får nu en lokal pige som medejer.
De tre franchisetagere Ole Søndergård, Kenneth Pedersen og Jacob Krüger indlemmer nu den 25 årige Nicholine Lærke Nielsen i ejerkredsen.
-Nicholine var, inden vi åbnede i Frederikshavn, souschef på vores restaurant i Hjørring, og har siden åbningen i Frederikshavn i marts 2016 været daglig leder her. Vi vil gerne påskønne Nicholines flid, loyalitet og ikke mindst hendes evner.
-Vi vil meget gerne arbejde sammen med Nicholine i mange år endnu. Derfor har vi afgivet en ikke uvæsentlig del af anparterne til hende, som en anerkendelse af hendes store indsats. At Nicholine er født, opvokset og bosiddende i byen og således har et indgående lokalkendskab, har blot gjort vores beslutning endnu nemmere, siger Ole Søndergård
-Hun er hamrende dygtig, vellidt af både ansatte og gæster, og det er ikke mindst Nicholines fortjeneste, at Bones Frederikshavn på rekordtid er blevet en af områdets foretrukne restauranter. Starten i Frederikshavn har været rigtig fin, og vi har gæster ikke kun fra byen, men fra hele kommunen.
-Vi kan eksempelvis tydeligt mærke, at vi har rigtig mange gæster fra Sæby, ligesom skagboer også gerne tager turen til Bones Frederikshavn, fortæller Ole Søndergård.
-Jeg er selvfølgelig rigtig rigtig glad og stolt over, at jeg nu er del af ejerkredsen på Bones Frederikshavn. Jeg har arbejdet sammen med Ole, Kenneth og Jacob i tre år, og jeg tager det som et kæmpe skulderklap, at de nu afgiver nogle af deres aktiver til mig.
-I dagligdagen vil det ikke ændre noget, da jeg fortsat i samarbejde med vores fantastiske personale og Ole, vil gøre alt for at give vores mange gæster fra hele kommunen en dejlig oplevelse når de besøger os, siger den nyudnævnte medejer af Bones Frederikshavn Nicholine Lærke Nielsen
Den daglige drift vil som hidtil blive styret restaurantchef Nicholine Nielsen i tæt samarbejde med direktør og indehaver Ole Søndergård.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mange fra Sæby har smagt
på Bones i Frederikshavn' til en bekendt