Læsekarrusellen kommer<br> til Sæby Bibliotek

Læsekarrusellen kommer
til Sæby Bibliotek

18. januar 2017 - kl. 8:34 - af

Er den daglige læsetræning en udfordring? Læsekarrusellen er et nyt tilbud om hjælp til læsning. Børn i Sæby, ja i hele Nordjylland får et nyt tilbud om hjælp til læsning.

Kristina Kristensen er uddannet folkeskolelærer, ejer, underviser og foredragsholder hos Læsekarrusellen:

-Gennem min tid som læsevejleder har jeg oplevet mange forældre, som oplever den daglige læsertræning som en udfordring, der kan ende i konflikter og følelsen af magtesløshed.

Skal dit barn blive en bedre læser?
Læsekarrusellen slår for første gang dørene op for undervisning i Sæby i vinterferien, og giver børn mulighed for at komme tilbage på rette ”læsespor” og blive bedre læsere. At blive en god læser i de første skoleår har positiv effekt gennem hele uddannelsen og kan dermed få betydning for resten af barnets liv.

Hjælp til læsning
Rigtig mange forældre ønsker at støtte deres børn i at blive bedre læsere, men hvordan gør man det bedst, og hvor får man hjælp? Langt de fleste børn har mulighed for at blive bedre læsere, hvis de får den støtte, der skal til.

Det er individuelt fra barn til barn, hvad og hvor meget der skal til. De fleste skal kun have lidt ekstra hjælp, og så skal forældrene klædes på til at støtte den videre læseudvikling.

-I Læsekarrusellen indleder vi altid et forløb med en snak med forældre og barn for at afdække barnets behov.

– Uanset behovet er det altid vigtigt, at der fra hjemmet støttes op omkring læsningen, og derfor ligger det os meget på sinde, at alle forløb også afsluttes med en vejledende samtale med forældrene, siger Kristina Kristensen.

Første kursus i vinterferien
Det første kursus i vinterferien i Sæby henvender sig til børn, som har svært ved at knække læsekoden. Kurset holdes på Sæby bibliotek – omgivet af dejlige bøger.

Undervisningen varetages af læsevejleder Kristina Kristensen, og der lægges stor vægt på en alsidig undervisning med flere læringsstile tilpasset det enkelte barn, så leg og spil er en naturlig del af undervisningen.

Uge 8 i 2017: Mandag den 20/2 til fredag den 24/2-2017. Hver dag fra 9.00 til 14.00 i Sæby på Sæby bibliotek.

-Tilmelding senest fredag den 3, februar 2017 på mobil 2070 5577, så laver vi en aftale, hvor vi kan få en snak om barnet, så jeg er godt forberedt inden kurset, siger Kristina Kristensen.

Læs mere her

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læsekarrusellen kommer
til Sæby Bibliotek'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger