De folkevalgte skal have<br> mere i løn og honorar

De folkevalgte skal have
mere i løn og honorar

18. januar 2017 - kl. 7:59 - af

I dag skal byrådet drøfte den fremtidige løn og honorarer til de folkevalgte. Borgmester og byrådsmedlemmer kan nemlig se frem til bedre betaling for deres arbejde.

Fastsættelse af vederlag til byrådsmedlemmer for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2017. Sådan lyder et af punkterne på Økonomiudvalgets møde den 18. januar.

Punktet skal ses i lyset af, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har udstedt en ny vederlagsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. januar 2017. Af bekendtgørelsen fremgår, at borgmestrenes vederlag stiger med 31,4 procent.

Grunden til, at borgmestrenes vederlag stiger så forholdsvis meget, skyldes, at vederlaget ikke er fulgt med lønnen på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Borgmestrenes vederlag vil fremover blive reguleret årligt.

Da udvalgsvederlag, vederlag til udvalgsformænd og viceborgmester afhænger af borgmesterens vederlag, vil det få afsmittende virkning, hvis Frederikshavn Byråd ikke foretager sig noget.

Jf. Styrelsesvedtægten for Frederikshavn Kommune får formændene for de syv stående udvalg et vederlag svarende til 23 procent af borgmesterens vederlag, formanden for Børn- og Ungeudvalget får 9 procent af borgmesterens vederlag, 1. viceborgmester får 10 procent af borgmesterens løn.

Ifølge bekendtgørelsen om vederlag kan summen af de vederlag, der ydes til medlemmer af kommunalbestyrelsen og udvalgsformænd maksimalt udgøre 315 procent af borgmesterens vederlag.

Byrådet besluttede i januar 2014, at der skulle ydes udvalgsvederlag til byrådsmedlemmer for medlemskab af Økonomiudvalget, de stående udvalg og Børn- og Ungeudvalget. Byrådet besluttede samtidig, at alle 315 procent skulle deles ud. 145 procent af borgmesterens vederlag deles derfor ligeligt mellem de 46 udvalgsmedlemmer.

Hvis Frederikshavn Byråd ikke foretager sig noget, så vil der blive følgende stigninger:

Formand for stående udvalg fra 172.540 kr. til 226.717 kr. (forskel 54.177 kr.)
Formand for Børn- og Ungeudvalget fra 67.515 kr. til 88.715 kr. (forskel 21.200 kr.)
Viceborgmestervederlag fra 75.017 kr. til 98.572 kr. (forskel 23.555 kr.)
Udvalgsvederlag fra 23.646 kr. til 31.071 kr. (forskel 7.425kr.)

De ekstra omkostninger til vederlag til borgmester og byråd udgør i 2017: 1.001.094 kr., hvis stigningen i borgmestervederlaget slår igennem i alle de øvrige vederlag, og hvis det fastholdes, at der fordeles den maksimale sum af vederlag på 315 procent af borgmesterens vederlag.

Kommunerne ved endnu ikke, om de bliver kompenseret for vederlags stigningerne, men KL vil rejse krav om en sådan ved årets økonomiforhandlinger.

Stigningen i borgmestervederlaget er givet i den nye vederlagsbekendtgørelse. Om der skal ske en stigning i vederlagene til formænd for de stående udvalg, til formanden for Børne- og Ungeudvalget, til viceborgmesteren og til udvalgsmedlemmerne kan Frederikshavn Byråd selv beslutte.

Der foreligger dermed følgende valgmuligheder:

Hvis det kun er borgmesterens vederlag, der stiger, vil det medføre en merudgift på 235.553 kr. Vederlaget til formændene for de stående udvalg vil i det tilfælde udgøre 17,5 procent af borgmestervederlaget, og de samlede udvalgsvederlag vil udgøre 110 procent af borgmesterens løn. Denne situation vil kræve en ændring af styrelsesvedtægten.

Hvis Frederikshavn Byråd derudover ønsker, at vederlaget til udvalgsformænd også skal stige med 31,4 procent, bliver den samlede merudgift på 614.788 kr. I det tilfælde udgør formandsvederlaget som i dag 23 procent af borgmesterens løn.

Hvis Frederikshavn Byråd derudover ønsker, at vederlaget til formanden for Børn- og Ungeudvalget også skal stige med 31,4 procent, bliver den samlede merudgifter på 635.988 kr.

Hvis Frederikshavn Byråd derudover ønsker, at vederlaget til viceborgmesteren også skal stige med 31,4 procent, bliver den samlede merudgift på 659.543 kr.

Hvis Frederikshavn Byråd derudover ønsker, at vederlaget til udvalgsmedlemmerne også skal stige med 31,4 procent, bliver den samlede merudgift på 1.001.086 kr. I det tilfælde udgør de samlede udvalgsvederlag som i dag 145 procent af borgmester vederlaget.

Kommunaldirektøren indstiller, at der træffes valg om følgende en række alternativer, og at der træffes beslutning om de økonomiske konsekvenser og konsekvenserne for styrelsesvedtægten.

Ligeledes indstilles det, at der gives en tillægsbevilling svarende til den stigning af vederlagene, som Økonomiudvalget vedtager. Tillægsbevillingen finansieres af de likvide midler. Hvis der siden kommer en såkaldt ”DUT-kompensation” for vederlagsstigningen, kan disse penge tilføres kommunens likvide midler.

Tekst af Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'De folkevalgte skal have
mere i løn og honorar'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger