
Regionshospital Nordjylland
får roser af Hjerteforeningen
17. januar 2017 - kl. 12:25 - af 020838
Hjertemedicinerne på Regionshospital Nordjylland og de kommunalesundhedscentre er mestre i at skabe sammenhængende patientforløb for patienterne.
Det fremhæver de selv og Hjerteforeningen, som netop har fremhævet samarbejdet i Nordjylland som forbillede for hospitaler og kommuner i resten af landet.
Forbindelsen mellem hospital og sundhedscentre er tæt, og det gør en kæmpe forskel for patienterne – særligt de svageste af dem, fortæller Hjerteforeningen.
I Nordjylland har man skabt en ny model, hvor man flytter det samlede rehabiliteringsforløb for hjertepatienterne ud i kommunerne. Det er lige præcis dette, der får Hjerteforeningen til at rose.
– Det er særligt interessant, da den set i et patientperspektiv forenkler tingene og gør det mere overskueligt ikke mindst for de svageste patienter.
– Nu foregår al fysisk træning tæt på hjemmeadressen og samarbejdet mellem sektorerne sikrer, at patienterne hele tiden føler sig holdt i hånden, siger Morten Ørsted-Rasmussen, chef for Forebyggelsesafdelingen i Hjerteforeningen, til TV2 Nord.
Det glæder ledende overlæge Gitte Nielsen på hjertemedicinsk afsnit, Regionshospital Nordjylland.
– Vi er kommet langt, synes vi selv. For fem år siden kunne vi se, at vi havde et potentiale til at gøre det bedre for patienterne, hvis vi tog udgangspunkt i patienternes ønsker og behov. Og det gjorde vi så, for vi kunne se, at der var alt for mange svagheder ved ikke at gøre det.
– Det kostede patienterne – særligt de svageste af dem – dyrt, når vi ikke var tæt på dem og deres udgangspunkt, og vi heller ikke var tæt på sundhedscentrene. Nu er patienterne omdrejningspunktet for alt, siger Gitte Nielsen.
Rehabiliteringskoordinator Stine Bæk Sørensen, hjertemedicinsk afsnit, Regionshospital Nordjylland, supplerer:
– Nu tager vi udgangspunkt i patienten. Tidligere nøjedes vi med at oplyse patienter, der var indlagt, hvilket forløb de ville få, når de blev udskrevet.
– Der var nogle standard-procedurer, vi fulgte – overgangen imellem sektorerne var ikke sikker og vi vidste ikke, hvordan kommunerne og sundhedscentrene ville følge op konkret, siger Stine Bæk Sørensen.
– Vi kunne se, at vi foreksempel se, at vi tabte mange af de mest sårbare patienter og dem der for eksempel boede afstandsmæssigt langt fra sygehuset.
Om hospitalet
Regionshospital Nordjylland betjener den nordlige og vestlige del af regionen og er geografisk lokaliseret med akuthospital i Hjørring og Thisted, et lokalhospital med kirurgiske og medicinske funktioner i Frederikshavn, en neurorehabiliteringsenhed i Brønderslev og et gigt- og rygcenter i Skagen.
Navnet er ret nyt og omfatter de tidligere Hjørring Sygehus og Frederikshavn Sygehus, som senest var slået sammen under navnet Sygehus Vendsyssel – nu en del af Regionshospital Nordjylland.
Hospitalet som er regionens næststørste betjener den nordlige og vestlige del af regionen med hospitalsydelser.
Regionshospital Nordjylland, Hjørring fungerer som lokal- og akuthospital for borgerne i fire af de nordjyske kommuner – Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Læsø – svarende til et optageområde på cirka 200.000 indbyggere.
Derudover varetages regionsfunktioner inden for neurorehabilitering og vandladningsforstyrrelser, ligesom hospitalet har en veneklinik, som modtager patienter fra hele Region Nordjylland.
Endelig er Region Nordjyllands ortopædkirurgiske friklinik placeret på enheden i Frederikshavn.
Regionshospital Nordjylland, Thisted fungerer som lokal- og akuthospital for borgerne i tre af de nordjyske kommuner – Morsø, Thisted og halvdelen af Jammerbugt – svarende til et optageområde på omkring 90.000 indbyggere.
Læs mere her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Regionshospital Nordjylland
får roser af Hjerteforeningen' til en bekendt