
Madam Smed gjorde indtryk
på borgmesterkandidat
16. januar 2017 - kl. 0:28 - af 020838
Venstres borgmesterkandidat Jytte Høyrup var på sit besøg i Sæby lørdag blandt andet hos Madam Smed, og det møde imponerede politikeren.
-Der er godt nok mange ting på hylderne. Jeg hørte den gode historie om vækst i Familien Smeds virksomheder, der i dag tæller 10 medarbejdere også flexjobber. Dejligt at høre samarbejdet til kommunens Center for Arbejdsmarked fungerer rigtig godt.
Jytte Høyrup er selv medlem af Arbejdsmarkeds udvalget.
-Jeg ved, at vore medarbejder gør en stor indsats netop for at udføre servicere overfor virksomhederne, således vi kan få borgere tilbage på arbejdsmarkedet.
Borgmesterkandidaten besøger alle hjørner i Frederikshavn Kommune for at øge kendskabet til den kommune, som hun kæmper for at få lov at lede fra 1. januar 2018. Kommunalvalget er tirsdag den 21. november.
-Hos Madam Smed hørte jeg også om de fremtidige flytteplaner til større lokaler og om “søstervirksomhederne”.
Hun hentyder til, at Madam Smed 1. maj flytter ind hos Café Mathilde i Vestergade – i det tidligere bageri bag den populære café – som også ejes af Familien Smed.
-Turisterne i Sæby er tilsyneladende også gode til at finde Madam Smed, og 2016 havde faktisk budt på besøg fra mange hollændere. Det var nyt i forhold til tidligere. Tyskerne er blevet bedre til at finde Sæby igen, og svenskere og normænd er der heldigvis også.
-Det giver god energi at høre om den optimisme, vækst og ikke mindst den beskæftigelse, som Madam Smed bidrager med, siger Jytte Høyrup, som slet ikke nåede hele vejen rundt i Sæby. Hun vender tilbage senere.
SæbyAvis.dk har taget hul på optakten til Kommunalvalget tirsdag den 21. november 2017. Vi omtaler meget gerne alt og alle også i lokalpolitik. Alle er meget velkomne til at være med – send en mail til redaktionen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Madam Smed gjorde indtryk
på borgmesterkandidat' til en bekendt