Minibyen i Sæby åbner<br> igen på mandag

Minibyen i Sæby åbner
igen på mandag

15. januar 2017 - kl. 0:07 - af

Efter endt julepause er folkene bag Minibyen Sæby klar til at tage fat på 2017.

-Fra mandag den 16. januar er minibyen på adressen Solsbækvej 39 åben mandag, tirsdag, onsdag og fredag i tidsrummet klokken 8 – 12, fortæller minibyens borgmester og formand Bent Jensen.

Minibyen Sæby blev startet i år 2000 af en gruppe pensionister med det formål at genskabe Sæbys to ældste gader, Algade og Strandgade, som de så ud omkring år 1900, opført i skala 1:10. Der er 141 bygninger i minibyen, og den seneste blev færdig i 2016.

Mini-udgaven af Sæbygaard Slot blev i fjor indviet som det hidtil største byggeri, som på grund af dets størrelse foregik på stedet i modsætning til hovedparten af minibyens øvrige bygninger, der opføres inde i miniby-værkstedet.

Her arbejder en lille halv snes mini-byggere arbejder fire dage om ugen året rundt og fremstiller selv mursten, tagsten, vinduer, døre og andet byggemateriale.

At bygge de flotte huse er en længere proces. Slotsbyggeriet blev påbegyndt i 2008 med støbning af soklen, og grundsten blev nedlagt i 2000. Der er i alt opmuret cirka 80.000 munkesten og 30.000 tagsten, alle påmuret enkeltvis.

Minibyen Sæby har udviklet sig til en turistattraktion, som hvert år besøges af adskillige tusinde turister og fastboende. De flotte huse har også inspireret andre til at bygge minibyer blandt andet i Løkken og Aalborg.

De gode mennesker arbejder hele tiden på flere byggerier, og det er også planen at opføre andre markante Sæby-bygninger, der ikke hører hjemme i de to nævnte gader Algade og Strandgade. Mini-håndværkerne er således i fuld gang med opførelsen af det tidligere Sæby Sømandshjem ved Sæby Havn. Håbet er også at lave model af havnen og området ved Sæby Å.

Det næste helt store projekt er opførelsen af Sæby Vandmølle. Det omfattende tegningsmateriale til dette projekt er allerede fremstillet i miniby-værkstedets ”arkitektstue”.

 

 

2 kommentarer til “Minibyen i Sæby åbner
igen på mandag” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Minibyen i Sæby åbner
igen på mandag”

  • Jørgen Jensen

    Minibyen.
    Det er vigtigt at præcisere at jeg ikke er formand og borgmester i Minibyen Sæby, men at denne hedder Bent Jensen.
    Håber på offentliggørelse af dette
    Hilsen Jørgen Jensen

  • Hej beklager jeg blandede navnene – det er naturligvis Bent Jensen, der er formand og borgmester i Minibyen Sæby vh Palle W. Nielsen SæbyAvis.dk

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Minibyen i Sæby åbner
igen på mandag'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger