
Foto: Benny Wæhrens
90 hold fra Sæby vejede ind
til kamp mod vægten
13. januar 2017 - kl. 19:59 - af 020838
Hele 90 fire-mands hold fra området er med i endnu en omgang af Sæby På Vægten, som er en form for kollektiv slankekur, hvor det mest tabende hold vinder.
Fredag vejede alle holdene sig ind ved en lille event i det gamle Blå Kors lokale ved siden af LOOP, Sophus Falcks Vej 1 i Sæby. og er dermed klar til kampen ikke kun mod vægten, men også mod de andre hold. Alle vil smide hvad som helst for at vinde, men som mange vil vide; det er svært at tabe sig alene, så hold-ånden skal hjælpe til.
Loop Fitness, Frederikshavn Kommune og Spar Nord er initiativtagere til 2017-versionen af På Vægten. Det er også en form for Frederikshavn Kommune mesterskab i at tave sig for hold, for i år er både Skagen, Frederikshavn og Sæby med.
Da januar måned jo traditionelt er en måned, hvor mange er på slankekur, så synes vi, det er alletiders, at vi sammen med de andre arrangører kan gøre det lidt sjovere at være på kur, samtidig med at der er gode præmier på spil, fortæller arrangørerne.
Der er fine pengepræmier til de hold, der klarer sig bedst i den samlede konkurrence. Der er faktisk hele 10.000 kroner til vinderholdet, og takket være en masse præmiesponsorer, er der også en masse flotte præmier i løbet af de otte uger, konkurrencen varer.
Hver uge kåres de to hold, der har klaret sig bedst i den forgangne uge, så alt i alt, er der præmier for omkring 50.000 kroner.
I år bliver deltagerne udstyret med et armbånd, som giver adgang til forskellige gratis motionstilbud, som kan ses på her. Her bydes på aktiviteter for enhver smag, og der kommer flere til.
Som en “lille”ekstra udfordring til de deltagende skagboer, sæbynitter og frederikshavnere, så er der mulighed for, at have lidt “vægtkamp” på Østkysten.
Udover by præmierne er der også en præmie til det hold i Frederikshavn Kommune som taber sig mest. Det beløb er hele 15.000 kroner, som er fra Spar Nord.
God kamp!
- Foto: Benny Wæhrens
- Foto: Benny Wæhrens
- Foto: Benny Wæhrens
- Foto: Benny Wæhrens
- Foto: Benny Wæhrens
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '90 hold fra Sæby vejede ind
til kamp mod vægten' til en bekendt