S: Der skal arbejdes i 2017<br> også selv om der er valg

S: Der skal arbejdes i 2017
også selv om der er valg

6. januar 2017 - kl. 7:06 - af

Redaktionen har modtaget dette fra byrådsmedlem Bjarne Kvist (S): – Der skal arbejdes i 2017 – også selv om der er valg og valgkamp!

Venstres borgmesterkandidat er åbenbart indstillet på, at vi skal føre valgkamp et helt år og fair nok, hvis det er det man fra Venstre ønsker.

Vi i den socialdemokratiske byrådsgruppe frygter på ingen måde valgkampen og står på mål for de mange gode resultater vi i byrådet i et bredt samarbejde har opnået indtil nu i denne byrådsperiode, men jeg kan godt, efter at have oplevet en del valgkampe og efter at have læst Jytte Højrups tidlige start på valgkampen, frygte at der går så meget selvpromovering og kritik i den, at det vil være hæmmende for byrådsarbejdet et helt år frem.

Det har vi simpelthen ikke råd til.

Må jeg minde om at vi for kun tre år siden havde et dybt splittet byråd, hvor samarbejde var en by i Rusland, og hvor vi var et mulehår fra at blive sat under administration!

Her tre år efter er vores kommune, takket være et bredt samarbejde og under kyndig ledelse af en dygtig og visionær borgmester ved at rejse sig såvel økonomisk som udviklingsmæssigt, og det må simpelthen ikke sættes overstyr med overbudspolitik og valgflæsk i et valgår!

Lad os nu bruge de kommende måneder til at realisere de mange gode og realistiske tiltag, vi i forligskredsen har aftalt i budget 2017 samtidig med, vi tager de politiske diskutioner og samtidig med, vi sætter nye mål og ambitioner for vores kommune, men lad os gøre det med arbejdstøjet på og i en sober og ordentlig tone.

Det tror jeg vore borgere og virksomheder forventer af os!

Med venlig hilsen
Bjarne Kvist
Gruppeformand A

En kommentar til “S: Der skal arbejdes i 2017
også selv om der er valg” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “S: Der skal arbejdes i 2017
også selv om der er valg”

  • Søren Kristiansen

    Kunne da godt være enig med Bjarne i noget af det han skriver, men det klinger lidt hult når det kommer fra en person der netop har hevet 5 mio. ud af kassen og sikret sit personlige projekt kommunens suverænt højeste tilskud 20 år frem.
    Hvornår vågner Sæby foreningsliv mon op ?
    Syntes man denne forskelsbehandling er helt OK, eller tør man bare ikke ytre sig ?

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'S: Der skal arbejdes i 2017
også selv om der er valg'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger